Skinkestrimler med karamelliserede grøntsager

Skinkestrimler med karamelliserede grøntsager

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

2 personer

250 g wokstrimler af skinkeinderlår eller skinkestrimler, 1 x 1 x ca. 5 cm
½ spsk olie
1 fed hvidløg
salt og peber

Karamelliserede grøntsager
3 peberfrugter, fx rød, gul og orange
1 squash
1 rødløg
½ spsk olie

Dressing
2 spsk balsamicoeddike, evt. rødvinseddike
2 spsk sukker
frisk basilikum


Tilbehør

160 g brød, fx ciabatta, filone eller flute

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet på en pande ved høj varme- smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal ”sige” lyde, når kødet lægges på panden. Læg strimlerne på panden i et lag – ingen oven på hinanden. Lad kødet blive brunt før det vendes. Vend kødet på alle sider – samlet stegetid ca. 4 minutter. Tag den tykkeste strimmel op, skær den igennem. Den skal være svagt rosa eller netop gennemstegt.

Skær peberfrugterne og squashen i store tern. Hak rødløget groft. Varm olien på panden og svits peberfrugter, squash og rødløg under omrøring, til de lige netop er møre, men stadig en anelse sprøde, ca. 8 minutter.

Rør eddike og sukker sammen, dryp blandingen over grøntsagerne og steg videre, stadig under omrøring, til grøntsagerne er let karamelliserede. Smag til med salt og peber. Vend kød og basilikumblade i. 

Tips

  • Strimler af kalveinderlår eller kylling kan bruges i stedet for skinkestrimler.
  • Frisk koriander, bredbladet persille eller dild kan bruges i stedet for basilikum.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 27%
Kulhydrat 51%
Fedt 22%
2425 kJ - 580 kcal

Ca. 340 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo


 

Sund hverdagsmad