Kalvespidsbryst med spidskål, æble og mynte

Kalvespidsbryst med spidskål, æble og mynte

Af Betina Repstock

Det skal du bruge

4 personer

800 g sprængt kalvespidsbryst
1 løg, 120 g
4 laurbærblade
1 bundt persille
12-15 hele peberkorn

5 bagekartofler eller 1 kg små (nye) kartofler

Dressing:
1 spsk æbleeddike
1 tsk honning
1 spsk grov sennep
3 spsk mayonnaise
4 kviste mynte

½ spidskål, ca. 150 g
2 æbler, 250 g

Evt. små spiselige blomsterhoveder til at pynte retten med fx Hornviol (Stedmoder).


Ca. 2 timer


Sådan gør du

Læg kødet i en gryde. Dæk med vand, det skal kun lige dække. Kog op og skum det hvide skum af med en hulske.
Skyl persille og tag stilkene fra.
Pil løget og skær det i grove stykker. Tilsæt det sammen med laurbærblade, persillekviste og peberkorn.
Skru ned til svag varme og kog under låg 1½ - 2 timer. Stik i kødet for at mærke om det er mørt. Tag kødet op og hold det varmt.

Skrub kartoflerne og skær dem i tykke skiver. Kog dem i kogelagen i den samme gryde ca. 10 minutter.

Rør dressingen sammen og rør ½ dl vand i.
Snit kålen fint og skær æblerne i små tern. Bland det i dressingen.
Smag til med salt og peber.

Hak persillen fint.

Vend kartoflerne i den hakkede persille.

Server som på billedet.

 

Tips

  • Kogelagen er fin som base til en suppe en anden dag

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 23%
Kulhydrat 38%
Fedt 39% 
2660 kJ - 636 kcal
Gæster