Bøf af okse- eller kalvetykstegsfilet med sensommerbiks og blommerelish

Bøf af ungkvæg tykstegsfilet med sensommerbiks og blommerelish

Thomas Castberg

Af Thomas Castberg

Det skal du bruge

4 personer

4 bøffer à 125 g, skåret af okse- eller kalvetykstegsfilet

Blommerelish:
4 blå blommer
1 skalotteløg skåret i skiver
½ dl rødvin
½ dl kirsebæreddike eller anden frugteddike
1 laurbær
1 stjerneanis
50 g sukker
½ tsk salt

Biks:
800 g små kartofler
250 g svampe
2 tsk olie
1 tsk smør
1 tsk salt
1 bdt persille
2 skalotteløg
Peber

45 minutter


Sådan gør du

Tænd ovnen på 160 grader.

Halver blommerne og læg dem med snitfladen nedad i et ildfast fad.
Varm kirsebæreddike, sukker, salt, skalotteløg, laurbærblad og stjerneanis op i en gryde. Lad det koge op.
Hæld lagen over blommerne og sæt dem i ovnen. Blommerne skal have ca. 12 -16 minutter, det er vigtigt, at de bliver bløde.
Tag blommerne op af lagen og hæld lagen tilbage i gryden. Kog lagen ind ved svag varme til det halve. Hæld den over blommerne og sæt dem til side.

Skru ovnen ned på 120 grader.

Rens kartoflerne grundigt.
Rens svampene så al jord er væk, brug så lidt vand som muligt. Skær kartofler og svampe i stykker på 2 x 2 cm.
Varm olien på en pande ved jævn varme.
Når olien er varm kommes kartoflerne på. Det er vigtigt, at panden er stor nok til, at de kan ligge i ét lag, ellers bliver de ikke stegt ordentligt.
Steg kartoflerne i 10 minutter, vend af og til, så de bliver stegt jævnt.
Tilsæt svampe, smør, salt og peber og steg videre i 5-6 minutter. Sluk for varmen og lad panden stå på eftervarmen indtil servering.
Pil og hak skalotteløgene fint, hak persillen groft og bland det sammen.

Varm olien op på en pande ved høj varme. Dup bøfferne tørre med køkkenrulle, krydr med salt og peber og brun dem 2-3 minutter på hver side. Læg bøfferne i et ildfast fad og sæt fadet midt i ovnen. De skal have ca. 15 minutter.

Server bøfferne med biks og blommerelish pyntet med persilledrys.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 31%
Kulhydrat: 50%
Fedt: 19%
1827 kJ - 437 kcal
Gæster