Svineskank med nye løg og ærter

Svineskank med nye løg og ærter

René Redzepi

Af Rene Redzepi

Det skal du bruge

4 personer

1 svineskank
1-2 spsk olie
1 flaske hvedeøl
3½ dl svinebouillon
salt
750 g ærter med bælg
250 g små, nye løg
40 g smør
1 bundt persille
1 bundt purløg

Tilbehør

400 g brød


Ca. 3½ time


Sådan gør du

Bestil svineskank hos slagteren et par dage i forvejen.

Varm olien i en gryde ved god varme. Brun skanken på alle sider. Tilsæt øl og bouillon. Bring væsken i kog og skum. Kog ved lav varme under låg i ca. 3 timer til kødet let slipper benet. Tag kødet op og fjern skind, fedt og ben. Del kødet i mindre stykker - bedst som små muskelbundter.
Kog suppen ind til der er ca. 6 dl væske. Si suppen og smag den til med salt. Pisk 40 g smør i suppen.
Bælg ærterne.
Kog løgene møre i letsaltet vand og tilsæt ærterne et øjeblik. Hæld det i en si.
Anret maden i dybe tallerkener med kød, ærter, løg og hakket persille og purløg. Hæld suppen over.

Tips

  • Kog svineskanken en - to dage i forvejen og gem kød og suppe i køleskab. 
  • 250 g frosne, fine ærter kan bruges i stedet for friske.

energifordeling

Beregningen er under udarbejdelse

Sund hverdagsmad