Slankegryde med kylling, rodfrugter og pasta

Slankegryde med kylling, rodfrugter og pasta

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

2 personer

225 g hakket kyllingekød, 3-6% fedt
1 tsk karry
1 løg, ca. 75 g eller ½ porre
250 g kartofler
3 gulerødder ca. 225 g
200 g selleri, pastinak eller persillerod
4 dl bouillon
Salt og peber
50 g fuldkornspasta eller anden pasta - alle typer fx penne, skruer, knækkede spaghetti
Evt. nogle blade persille – bredbladet- eller kruspersille

Ca. 20 minutter


Sådan gør du

Kom det hakkede kød i en varm gryde. Vend kødet til det skiller og ændrer farve. Tilsæt karry. Tilsæt løg i tern eller porrer i ringe. Tilsæt kartofler, gulerødder og selleri i tern samt bouillon, salt og peber. Læg låg på gryden. Skru ned til middel varme og kog det 5 minutter. Skub fyldet over i den ene halvdel af gryden. Læg halvdelen af pastaen i væsken. Skrub fyldet over i den anden halvdel af gryden og kom resten af pastaen ned i væsken. Kog videre under låg i ca. 10 minutter til alt er mørt.
Smag til med salt, peber og karry.
Pynt evt. med persille.

Tips

  • Du kan bruge hakket svine-, kalve – eller oksekød med max 6 % fedt i stedet for hakket kylling. 
  • Du kan vælge grøntsager efter lyst, sæson og hvad der er i grøntsags-skuffen eller i fryseren. De kan være i tern eller skiver. Jo større stykker, jo længere tid skal de koge for at blive møre. 
  • Du kan vælge ris, nudler, bulgur, hele korn i stedet for pasta. Se efter rester i skabe og skuffer.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 56%
Fedt 15%
1935 kJ - 460 kcal

Ca. 250 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo
Sund hverdagsmad