Mørbradbøffer i fad med champignon

Mørbradbøffer i fad med champignon

Nem aftensmad, der er superlet at lave, og stort set passer sig selv. Kødet brunes på panden, og champignonerne ristes. Derefter simrer retten færdig i ovnen.

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

3-4 personer

1 afpudset svinemørbrad, 450-500 g
salt og peber
250 g champignon
1 løg
35 g smør
1 dl bouillon - gerne svinebouillon
1 dl piskefløde
hakket persille




Tilbehør

750-1000 g kartofler
400 g ærter

 


Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Fjern sølvsenen på mørbraden, hvis den ikke er fjernet. Skær mørbraden ud i 3 cm tykke bøffer.
Dup bøfferne tørre med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Skær champignon i skiver. Hak løget. Tænd ovnen på 200 grader.

Kog kartoflerne.

Varm 15 g af smørret på en pande til det er gyldent og brun bøfferne 1 minut på hver side. Læg dem i et ovnfast fad. Rist champignonerne 4-5 minutter. Tilsæt salt og peber og fordel dem i fadet.

Svits løget i resten af smørret 3-4 minutter. Hæld bouillon og fløde på panden og lad det småkoge et par minutter. Smag til med salt og peber og hæld saucen over bøfferne.
Sæt fadet i ovnen ca. 15 minutter. Drys med hakket persille.

Damp ærterne.

Tips

  • Broccoli, salat m.v. kan bruges i stedet for ærter.


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Med piskefløde
Protein 26%
Kulhydrat 40%
Fedt 34%
2860 kJ - 680 kcal

Med fløde 18%
Protein 28%
Kulhydrat 43%
Fedt 29%
2660 kJ - 635 kcal

Med fløde 9%
Protein 29%
Kulhydrat 45%
Fedt 26%
2555 kJ - 610 kcal

Gæster