Det skal du bruge
4 personer
Kødboller
500 g hakket oksekød, 8-12 % fedt
1 æg
1 løg, 100 g
1 fed hvidløg
1 tsk paprika
1 tsk salt
¼ tsk peber
2 tsk olie
Suppe
1 løg, 100 g
2 fed hvidløg
1 tsk olie
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
2 kartoner purerede tomater á ½ l
¾ l bouillon, vand og terning
100 g røde linser
Pynt
En kvist timian
Tilbehør
Groft brød, 200 gCa. 45 minutter
Sådan gør du
Kødboller
Rør kød og æg sammen.
Pil og hak løg og hvidløg og rør det i farsen sammen med paprika, salt og peber.
Form farsen til kødboller med en teske
Varm olie på en pande ved god varme og steg kødbollerne 6-8 minutter i alt. Vend dem så de bliver stegt på alle sider.
Suppe
Pil og hak løg og hvidløg fint.
Varm olie i en gryde ved god varme og svits løg sammen med krydderierne.
Hæld tomater og bouillon i og lad det koge op.
Hæld linserne i og lad suppen småkoge i 20-25 minutter til linserne er møre.
Hæld mere bouillon i hvis suppen er for tyk.
Smag til med de nævnte krydderier, salt og peber.
Varm kødbollerne i suppen inden servering.
Skyl timian og pluk lidt af bladene over retten.
Server med brød til.
Tips
- Skift spidskommen og koriander ud med timian og oregano – så får du en italiensk inspireret suppe.
- Frossen/ færdig suppe kan smages til med krydderier og bruges med kødbollerne.
- Kødbollerne kan bruges i "Salat med kødboller, kikærter og avokado" og "Spanske kødboller al bondigas med ovnstegte kartofler".
- Se også opskriften på Svenske kødboller med kartofler, tyttebær og råkostsalat.