Cola-marineret kyllingespid med bulgursalat

Cola-marineret kyllingespid med bulgursalat

Af Turboholdet Hanssted Skole

Det skal du bruge

4 personer

3-4 kyllingebrystfileter, ca. 500 g
Peber

8 trægrillspid

Cola-marinade
2 dl cola, ikke sukkerfri
4 tsk. soya
50 g ingefær
4 fed hvidløg
1 lille chili

Salat
½ agurk
2 tomater
1 peberfrugt
3 gulerødder
1 lille dåse majs, 140 g
1 dl mandler

Dressing
1 spsk. frugt- eller vineddike
½ tsk. salt
Lidt peber
Lidt sukker
1 tsk. dijon sennep
1 spsk. olie
1 spsk. vand

Bulgur
4 dl bulgur
½ tsk. salt

Pynt
Evt. et lidt basilikumblade

Ca. 1 time + 2 timer til marinering


Sådan gør du

Skær kyllingekødet store tern, 3x3x3 cm

Cola-marinade

  1. Hæld cola og soya i en skål.
  2. Riv ingefær på et rivejern, du skal bruge 3 spsk.
  3. Pres hvidløg
  4. Skyl chili og fjern kernerne. Skær den i fine tern.
  5. Bland alt i skålen
  6. Læg kyllingetern i skålen, vend rundt og stil det i køleskabet mindst et par timer.

Læg grillspiddene i vand

Salat

  1. Skyl agurk, tomater og peberfrugt.
  2. Skræl gulerødder
  3. Skær alt i små tern og kom det i en stor skål.
  4. Hæld vandet fra majsene og kom dem i skålen.
  5. Sæt skålen i køleskabet

Tænd ovnen på grill

Kyllingespid

  1. Fordel kyllingestykkerne på de 8 spyd.
  2. Læg spiddene i et ovnfast fad, drys med peber og sæt fadet i ovnen på næstøverste rille.
  3. Lad dem grille i 10 minutter til de er netop gennemstegte. Vend dem efter 5 minutter.

Bulgur

  1. Hæld 6 dl vand, bulgur og salt i en gryde.
  2. Læg låg på og bring i kog ved god varme.
  3. Skru ned til svag varme og lad det simre i 10 minutter, til der ikke er mere vand tilbage i gryden.

Mandler

  1. Hak mandler groft
  2. Varm en pande ved middel varme og rist mandlerne til de er lysebrune, 4-5 minutter.

Dressing
Bland alle ingredienser til dressingen.

Bulgursalat

  1. Tag grøntsagerne ud af køleskabet og bland dem med den lune bulgur og mandler. Husk at gemme lidt mandler til pynt.
  2. Tilsæt dressingen og vend rundt

Anretning

  1. Fyld en lille portionsskål (som på billedet) med bulgursalat og pres den godt sammen, så den bliver fast.
     
  2. Vend den ud på tallerkenen og bank blidt på den, så bulgursalaten løsner sig.
  3. Tag skålen af, så bulgursalaten former en lille høj.
  4. Pynt evt. med lidt basilikumblade og læg mandler rundt om.
  5. Læg til sidst to kyllingespid ved siden af bulgursalaten.

Tips

Denne opskrift er lavet af elever fra 6. og 7. klasse på Hanssted Skole i Valby sammen med VoresMad.dk. Opskriften blev udviklet som led i et hjemkundskabsforløb, et såkaldt turboforløb, i vinteren 2012/13.

  • Man kan bruge andre grøntsager til bulgursalaten fx bønner, sukkerærter, bladselleri eller fennikel.
  • Man kan tilsætte lidt saltede peanuts til bulgursalaten.
  • Man kan bruge kylling, der tilsat 10% lage, kød tilsat lage er mere robust, det tåler mere varme.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 26%
Kulhydrat 45%
Fedt 29%
2405 kJ – 575 kcal 
Sund hverdagsmad