Det skal du bruge
Frokostret til 8 personer
1½ kg svinekam uden ben
1 dl svesker uden sten
1
dl valnødder
1 citron
1½ -2 spsk groft salt
peber
kødsnor eller
kødnåle
Tilbehør
8 skiver groft rugbrødsennep
1¾ time
Sådan gør du
Bed slagteren skære stegen af det stykke af kammen, som
går fra mørbradenden og op til 5. ribben - uden mørbradklods. Bed slagteren om
at skære en lang lomme i kødet lige under sværens fedtlag.
Rids sværen
helt ned til kødet med ½ cm´s mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet. Har
slagteren ridset stegen, så gå den efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok
- især ikke i si-derne. Hak svesker og valnødder i tern og bland det med revet
citronskal. Kom fyldet samt ½ spsk salt og peber ind i lommen og luk med kødsnor
eller kødnåle.
Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.
Læg stegen
i en lille bradepande evt. på en rist, så sværen ligger så lige som muligt. Læg
sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel
under stegen, hvor den er tyndest, for at få sværen til at ligge helt
vandret.
Sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad
stegen stå i ca. 1½ time.
Sådan bliver kødet saftigt og sværen
sprød:
Stik et stegetermometer ind midt i kødet.
Mærk om sværen
er sprød, når centrumtemperaturen er 55 grader.
Hvis sværen er
sprød: Fortsæt stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er
65 grader.
Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250 grader, indtil
centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for
mørk.
Tag stegen ud af ovnen.
Tips
- Flæskestegen kan steges ved indirekte varme på en grill.
- Læg bagepapir eller stanniol i bunden af bradepanden, det letter rengøringen.
- Julefyldt flæskesteg kan bruges som middagsret med fx braiserede rodfrugter.