Myten om at fedtkanten på kød giver smag

En ordentlig fedtkant giver en bedre bøf!
Nej - i modsætning til, hvad mange tror, giver det fedt, der sidder på kanten af en bøf eller kotelet ingen ekstra smag. Så hvis man er en fedtbevidst forbruger, kan man med fordel skære fedtet af inden stegning eller købe en bøf/kotelet uden fedtkant.

Om du skærer fedtkanten fra før eller efter tilberedning betyder ikke noget for det endelige resultat. Der er ingen forskel på saftighed og mørhed.

En rå svinekotelet med 3 mm spæk, 2 cm tyk, vejer ca. 125 g og indeholder såvel rå som stegt 15 g fedt. Hvis fedtkanten skæres fra, falder fedtindholdet til 8 g fedt.

Det batter i fedtregnskabet at skære fedtkanten fra.