Skinke Bites af skinkeklump

Størrelse: ½ cm tykke skiver

Fedtindhold i 100 gram råt kød: 4 gram

Skinke Bites
Dette er en grundopskrift, hvor der kun er tilsat salt, peber.

ca. 250 g Skinke Bites af skinkeklump
salt og peber
fedtstofmængde efter eget valg - dog mindst 10 g smør, margarine eller 2 tsk olie

Tilberedningstid: Ca. 3 minutter.

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet på en pande ved kraftig varme. Læg kødet på. Lad kødet blive brunt ca. 1½ minut på den ene side, vend det og steg yderligere 1½ minut, i alt 3 minutter.

De tilberedte Skinke Bites serveres fx i en salat eller med woksgrøntsager.

Tips

  • Til større portioner skal kødet steges ad flere omgange. 200-250 g kød ad gangen er passende.
  • Skinke Bites kan også marineres.

Sådan skærer du eller din slagter Skinke Bites:

Skinkeklumpen deles i 3 stykker i hinderne. De to reele stykker trimmes for fedt, sener og hinder, og det nederste mørke stykke bruges til småkød. Den øverste flade muskel bruges til Skinke Flanksteak.

Den midterste reelle muskel skæres til Skinke Bites. Musklen deles på langs i 3 lige tykke skiver. Enderne fjernes, og de 3 lange skiver skæres på tværs af kødfibrene i skiver på ½ cm. Skiverne kaldes for Skinke Bites. Hvis musklen er meget stor, kan det midterste af de tre aflange kødstykker evt. deles i to.

Udskæringer

Vend tilbage til oversigten.