Filet Royal

Svinefilet skæres af svinekam uden mørbradklods, uden støttemuskel og helt afpudset for ben, svær, fedt, sener og hinder. Herefter fraskæres 7 cm fra mørbradenden op til mellem 8. og 9. ribben ved nakkeenden, hvorved stykket får samme tykkelse.

Vægt: Ca. 1,4 kg

Fedtindhold i 100 gram
rå Filet Royal: 1 gram

Filet Royal
500 g Filet Royal
salt og peber
fedtstofmængde efter eget valg
- dog mindst 10 g smør, margarine
eller 2 tsk olie

Tilberedningstid: ½ - ¾ time
Stegesvind: Ca. 20%

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme. Smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun hurtigt kødet på alle sider. Læg kødet i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind midt i kødet. Sæt det midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege til centrumtemperaturen er 60 grader.

Kødet skæres i tynde skiver ved servering.


Filet Royal - stegt ved lav temperatur
Kødet brunes først som beskrevet under Filet Royal i ovn. Læg kødet i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind midt i kødet. Stil stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 100 grader og steg til centrumtemperaturen er 60 grader.

Tips 

  • Det er nødvendigt at bruge et stegetermometer, da stegetiden varierer meget fra ovn til ovn.

Filet Royal
500 g Filet Royal
salt og peber
10 g smør, margarine eller 2 tsk olie
½ -1 dl væske

Tilberedningstid: Ca. ¾ time
Stegesvind: Ca. 20%

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme. Smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun hurtigt kødet på alle sider. Tilsæt væske. Lad kødet stege under låg ved svag varme. Fileten steges ca. 15 minutter. Vendes og steges i yderligere 15 minutter, i alt ca. 30 minutter. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 60 grader. Kødet skæres i tynde skiver ved servering.

Grill
Filet Royal kan flækkes på langs og grilles ca. 8 minutter på hver side, ca. 16 minutter i alt.

Filet Royal kan grilles hel ved indirekte varme. Brug stegetermometer.

Udskæringer

Vend tilbage til oversigten.