Vi vælger det friske, men smider meget ud
20.01
Danskerne bruger gerne tid på at finde de friske varer. Til gengæld er der forskel på, hvornår vi mener, at maden er blevet for gammel – og det kan føre til madspild. VoresMad.dk guider til opskrifter.
Selv om det måske kun tager et par dage at drikke en liter letmælk, vil vi helst købe kartonen, så den kan holde sig i flere dage. En ny undersøgelse fra FDB viser, at tre ud af fem danskere altid vælger den mælk, som har den længste holdbarhed.
Når det kommer til surmælksprodukter og rugbrød, vælger hver anden altid det, der kan holde sig længst, og lidt mere pragmatiske bliver vi, når det kommer til kød og æg, hvor to ud af fem danskere altid vælger den friskeste vare.
Men når maden så har ligget hjemme i køleskabet og trænger til at blive spist, er der stor forskel på, hvornår man smider den gamle mad ud. De fleste danskere med høj indkomst og høj uddannelse smider maden ud, så snart den har overskredet holdbarhedsdatoen, mens danskere med lavere uddannelse og indkomst i stedet tager sanserne i brug og lugter, ser og smager på maden, før den ryger ud.
”Jeg tror, at ens økonomi farver ens brug af mad. Hvis man har flere penge, kan det være, at man fråser lidt mere og stiller højere krav til det, man skal spise. Hvis du har lavere indkomst, har du måske mere omtanke og går mere op i, hvad man så kan gøre med maden,” forklarer Lars Aarup, der er analysechef ved FDB.
Forbrugeren kan gøre en forskel
Han mener, at der grundlæggende er to tilgange til maden. Den ene er fødevaresikkerheden, som især er kommet på dagsordenen efter at salmonella og campylobactor blev en del af danskernes ordforråd. Den anden er, at man ikke skal smide maden ud.
”Det er meget fornuftigt, at man har et strengt hygiejneregime i sit køkken, når det gælder kyllling, kød og fisk. Men jeg tror, at fødevaresikkerheden ind i mellem flyder over i, at man ikke se, om ens skiveskårede hamburgerryg er god eller ej – men det er man jo ikke i tvivl om, hvis man lugter til det,” siger Lars Aarup.
Han tror, at dem, der smider mad ud, når det har ramt datoen på pakken, er lidt for autoritetstro og stoler for lidt på deres sanser. Så i denne forbindelse kan de højtuddannede med høj indkomst lære lidt af dem med lavere indkomst.
63 kg. spild om året
Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, har tidligere regnet på, hvor meget mad danskerne smider ud om året – og han nåede frem til hele 63 kg mad pr. dansker.
Han opfordrer også til, at man i højere grad tager sanserne i brug og tænker kreativt, når maden er på vippen til at blive for gammel.
”Friskhed betyder meget, når du skal bruge varen fersk, men en slatten gulerod kan jo sagtens bruges i en gryderet. Så det gælder om at overveje, om varen kan bruges i en anden sammenhæng, end den oprindelig var tiltænkt,” siger Klaus Jørgensen.
Selv om analysen kun er gjort op i uddannelse og indkomst, tror Klaus Jørgensen, at der også er en tendens på tværs af alder.
”Jeg tror, at den ældre generation mere tager sanserne i brug, når de skal vurdere om maden er blevet for gammel, mens de yngre retter sig efter datoen på pakken,” siger han.
Få maden på køl
Hans kollega på Landbrug & Fødevarer chefkonsulent Grethe Andersen påpeger også, at hvis bare man tager sig de rigtige forholdsregler som at holde køleskabet ved maks. fem grader og pakker maden grundigt ind, er man allerede langt. Men man kan ikke altid regne med udløbsdatoen:
”Mad kan blive dårligt længe før udløbsdato, hvis man ikke får det hurtigt hjem på køl, eller hvis køleskabstemperaturen ikke er i orden,” forklarer hun.
Undersøgelsen fra FDB viser dog også at der er varer, hvor danskerne ikke går så meget op i holdbarhedsdato. Ost og marmelade er vi nemlig lidt mere afslappede med.
”Med ost er der en lagringsproces, så her betyder tiden noget andet. Der er for eksempel nogle, der ikke kan lide en brie, mens den er helt frisk – så vil de gerne vente til at den falder lidt sammen,” siger Lars Aarup fra FDB.
VoresMad.dk guider til opskrifter:
Her kan du se nogle opskrifter, som er gode, hvis grøntsagerne er ved at blive slatne:
-
Æggefad med grøntsager og sprød rugbrødstop Tip: Grøntsagerne kan varieres alt efter sæson, smag og hvad der er i køleskabet. Der kan også tilsættes rå, revne kartofler eller en rest kogt ris eller pasta.
-
Efterårsgryde med svinekød og nudler Tip: I stedet for hakket svinekød kan du bruge en anden slags hakket kød. Vælg grøntsager efter lyst, sæson og hvad der er i grøntsags-skuffen eller i fryseren. Du kan bruge flere eller færre grøntsager afhængig af, hvad du har til rådighed. Du kan vælge ris, pasta, bulgur, hele korn i stedet for nudler. Se efter rester i skabe og skuffer.
Fakta:
Hovedregler for datomærkning:
Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med datoen for mindste holdbarhed. Herved forstås den seneste dato, hvor varen med sikkerhed har bevaret sine egenskaber under rette opbevaringsforhold. Efter denne dato må produktet ikke markedsføres. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den ikke kan spises herefter.
Tørvarer som sukker, mel, havregryn, ris, pasta, nudler osv. kan sagtens spises efter udløbsdato. De bliver ikke sundhedsskadelige, men kan godt miste sprødhed osv. Smager det godt, kan det dog fint bruges.
Konserves på dåse kan som regel også bruges, men dåsen må ikke "bule", og se efter, om indholdet er misfarvet eller har ændret konsistens, for så må det ikke bruges.
Kilder: DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer