Slankeråd: Spis mere protein

05.01

Et vægttab kræver en varig indsats. Og en af de mest effektive måder at holde sit vægttab er, at spise kost med højere indhold af proteiner, påpeger eksperter.

Daglig kost med et højt indhold af protein mætter bedre, øger stofskiftet og er derfor yderst velegnet, hvis man vil undgå at tage på i vægt. Netop fordi et effektivt vægttab ikke bare er noget, der sker på en enkelt dag.

”En effektiv slankekur handler ikke om at være på en særlig tilrettelagt kur i otte uger, for herefter at vende tilbage til de gamle kostvaner. Det handler om overordnet og på et mere varigt plan at ændre, hvad man spiser og hvor meget man spiser af det. Her er en kost med et øget proteinindhold et virkeligt stærkt redskab,” siger Grethe Andersen, chefkonsulent og ernæringsekspert hos Landbrug & Fødevarer.

Vind bogen Verdens bedste slankekur, som fører erfaringerne fra Diogenes projektet ud i praktiske anvisninger. 

På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har man gennemført et stort internationalt studium, DiOGenes, der bakker hende op. Her lod man først en gruppe overvægtige danske forsøgspersoner tabe sig på en otte ugers pulverkur. Det førte til at de i gennemsnit tabte sig 12 procent. Herefter blev de delt op i grupper, der i det kommende halve år fik al mad fra instituttet. Nogle fik et normalt proteinniveau på 10-15 energipct., mens andre fik et proteinniveau i kosten, der lå på 23-28 energipct. Det viste sig herefter at den førstnævnte gruppe efter seks måneder havde taget 33 pct. på i vægt, mens sidstnævnte gruppe kun tog 6 pct. på i vægt.

”Et vægttab på 12 pct. er stort – og meget svært at holde i praksis. Men på baggrund af denne afprøvning var konklusionen, at de, der havde spist meget protein, langt bedre kunne holde deres vægttab,” sagde Lene Holm Jakobsen, klinisk diætist på Rigshospitalets ernæringsenhed i forbindelse med undersøgelsen.

Læs også: Forsker: Indhold i kød styrker hjernens funktioner 

Opskriftsbilleder viser rette mængde
Selv om en proteinrig kost altså kan hjælpe til lettere at holde vægten eller ligefrem at tabe sig, er det ikke ensbetydende med, at det er ligegyldigt, hvor meget man spiser. Men her har VoresMad.dk gjort det nemt at gå til ved at gøre det tydeligt på opskriftsbillederne, hvor meget man må spise.

”Mange er nok bange for at det netop mest af alt handler om mængden og at de derfor stort set ikke må spise noget, hvis de skal opretholde en slank linie. Men som man kan se af de fleste slankeretter, der er tilgængelige via VoresMad.dk, er det ikke tilfældet. Den portionsmængde, der er på billedet, er i de fleste tilfælde den mængde, man må spise, hvis man vil undgå at overspise. På den måde er det helt enkelt,” siger Grethe Andersen.

Få et godt og varieret indblik i hele 159 slankeopskrifter, der er velegnede til slankekuren. Her kan du også aflæse energipct fra protein i hver enkelt ret.


Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.