Køreplanen for fastelavnsfesten

01.02

Forberedelse er ofte det afgørende. Og at være ude i god tid. Derfor bringer VoresMad.dk allerede nu køreplanen for den sjove fastelavnsfest for børnene.

Køb tønde, tjek, køb kongekrone, tjek, bat, har vi det? Og så er der det med slik. Indkøbslisten til fastelavnsfesten er formentlig allerede ved at snige sig frem rundt omkring i de danske hjem. Og selv om det med slik ofte er en selvfølge til disse fester, er der masser af måder at supplere det søde med nogle lidt sundere alternativer, uden at festen bliver mindre sjov af den grund, (link over til den anden historie) hvilket også er et godt tip til festen.

Nogle andre vigtige tip er, at sørge for at involvere fødselsdagsbarnet mest muligt, at lave en tidsplan for festen og så er der det med legene.

”Det er et omdrejningspunkt for fastelavnsfesten, at børnene kommer til at slå katten af tønden, men en kraftig papirspose, som evt. kan pyntes med silkepapir og serpentinere samt herefter en grydeske at slå med, kan faktisk ofte være rigeligt for børnene. Husk så også at det retfærdigvis er kongen, der kåres, når der bliver slået hul på tønden eller posen og at kattedronningen først bliver kåret, det øjeblik tønden eller posen bliver slået helt ned,” siger Line Damsgaard, der er ernærings- og undervisningskonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Her er hendes forslag til en god køreplan for festen:

  1. Find ud af hvem og hvor mange, der skal med til festen.
  2. Find et tema, der passer til børnenes alder og interesser.
  3. Lav en liste over hvad der skal gøres, og hold dig til den.
  4. Lav invitationer og udsend dem i god tid.
  5. Inddrag barnet/børnene så meget som muligt, både i planlægning og forberedelse.
  6. Planlæg hvad der skal spises, find opskrifter og lav en indkøbsliste.
  7. Overvej pynt, bordkort, papservice mm., og lav en indkøbsliste.
  8. Overvej hvilke lege eller aktiviteter, der skal være, og find det frem, der skal bruges.
  9. Lav det, der kan forberedes, nogle dage før, så der er mindst muligt at lave på selve dagen.
  10. Lav en tidsplan for festen, så den ikke "løber løbsk".

Og her følger forslag til alternative lege, som også kan indgå i dagen:

Slå katten af tønden

  1. Hæng tønden op i passende højde. Det er rigtig godt at gøre udenfor, men har man meget plads, kan det godt lade sig gøre indendørs. Og så er det ellers bare op på en lang række.
  2. Husk at stå i lang afstand fra tønden – det er godt at lave en tydelig afmærkning, så den, der slår, ikke rammer dem bagved.
  3. Der skal slås til med alle kræfter, og den, der får hul på tønden, bliver kattekonge. Har man kræfter til at blive ved til tønden falder helt ned, kårer man også en kattedronning.
  4. Der skal være lækkert fyld i tønden, som alle kan få del i bagefter.

Forslag til tøndefyld:

  • Små pakker rosiner 
  •  Klementiner
  • Frugtstænger med figen eller nødder
  • Popcorn pakket ind i servietter lukket med lakridssnører

Muligheder for andre selskabslege:
Bind en elastiksnor rundt om en gulerod, og hæng den i ”mundhøjde”. Det er sjovest, hvis man hænger to gulerødder op rimelig tæt ved hinanden.
Så er det ellers om at fange guleroden med munden – med hænderne på ryggen - og tage et par ordentlige bidder. Når man har spist guleroden, sættes en ny gulerod i elastikken, og den næste er klar.

TIP: For lidt større børn kan man gøre det til en konkurrence mellem to hold – for de mindste gælder det om, at alle får prøvet legen.

Læs også: Sørg for at børnene får det sunde alternativ til festen. 

Her er fem gode forslag til opskrifter, du kan lave til børnefesten

Madmuffins med skinke og broccoli

Små pølsehorn 

Ubåde  

Wraps med kylling og avocadocreme

Æblemuffins med nødder og rosiner

 

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.