Årets Gericke 2011
12.09
Søndag blev årets Gericke uddelt til bl.a. årets bedste forret, hovedret og dessert. Landbrug & Fødevarer var med.
Landbrug & Fødevarer overrakte i går aftes ved gastronomiens Oscar-fest prisen for Årets Forret, der gik til Thomas Herman fra Restaurant Herman.
Toppen indenfor gastronomi-, kokkeverdenen og alle madanmelderne fra de store dagblade og magasiner deltog i det storstilede arrangement på Hotel- og Restaurantskolen. Restaurant noma løb med to af priserne i kategorierne dessert og snack. Hele aftenen blev bundet flot og humoristisk sammen af Adam Price.
Vindere af Årets Gericke 2011
Årets forret: Skandinaviske skaldyr & bisque af tørrede kamille med muslinger & kamille kaviar
Thomas Herman, Herman
Årets hovedret: Sprængt kalvebryst med ærter og gulerødder
Jonas Christensen, 1. th
Årets dessert: Gammel dansk og vilde urter
René Redzepi, noma
Årets udskænkning: Martin Bek, Formel B
Årets betjening: Rudolf Mathis
Læs mere på: www.aaretsret.dk