2 rullebure og et kølerum

07.09

Flere end 90 økologiske landmænd og økologiske virksomheder inviterede indenfor i den forgangne weekend. Naturmælk var blandt dem og havde stor trængsel.



De Økologiske Høstmarkeder, der i år blev holdt for 19. gang, fik besøg af 79.000 danskere, der fik fortalt om økologiske metoder med særlig fokus på natur og miljø. Virksomheden Naturmælk havde også åbnet dørene, og der var trængsel og kø til aktiviteterne.

”Vi havde mere end 3.000 besøgende igennem, og selv artisterne, der var bestilt til at underholde, har meldt tilbage, at det var et fantastisk arrangement med rigtig god stemning, og vi var jo fantastisk heldige med vejret,” siger projektkoordinator ved Naturmælk, Nikka Friis Jørgensen.

Det varme vejr var også med til at gøre rundvisningen på mejeriets produktionsfaciliteter, som sluttede med en tur gennem kølerummet, særligt populær, men også smagsprøver på mejeriets produkter faldt i publikums smag.

”Vi startede med at dele 2 rullebure med små 100 ml. yoghurter ud, og de 1.200 stykker forsvandt i løbet af formiddagen, og så fandt vi andre smagsprøver frem til resten af dagen, så der er blevet spist rigeligt,” siger Nikka Friis Jørgensen.

Se flere billeder på FoodCulture.dk.

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.