Det samme og det samme. Og det virker!
06.10
Gentagelse er vejen til at lære børn at spise varieret, viser et nyt studium. Voresmad giver dig konkrete tips til, hvordan du lettere kan få dine børn til at spise varieret.
Ny nordisk hverdagsmad. Et koncept, som de fleste danskere efterhånden er stødt på og et begreb, der på mange måder reelt er selvmodsigende, for det er ikke ”nyt”. Det er bare blevet taget under vingerne af Claus Meyer og René Redzepi i forbindelse med oprettelsen af konceptet rundt om den prisvindende restaurant Noma i København. En restaurant som mange allerede har besøgt, typisk med roser til følge. Men hvad hvis man lod børn smage på et mindre udvalg af de nordiske råvarer, som også den prisvindende restaurant benytter sig af. Ville børnene bryde sig om maden? Og hvis nej, kunne de i givet fald blive mere positivt indstillede overfor disse nye fremmede fødevarer over tid?
På KU Life har man lavet et forskningsprojekt, hvor hen ved 300 børn i 9-11 års alderen blev præsenteret for meget nordiske og meget særlige fødevarer, som havtorn, græskar og ligefrem tang. Den overordnede pointe er, at gentagelse er vejen frem, hvis man vil have de unge til at synes om maden.
Har du fået mod på at servere en ret med de nordiske råvarer? Prøv for eksempel:
”Vi serverede ting for børnene, som de ikke kender og fandt, at børnene skal smage på det mange gan-ge, før de lærer at spise det. Så man kan altså ikke bare give børnene noget 2-3 gange. Man skal gerne op på i alt fald ti gange, hvor børnene har smagt på den nye fremmede mad for at ændre deres forhold til fødevaren. De behøver ikke at have spise hele måltidet. Bare de har smagt. Men så viser forsøget også, at det virkelig er muligt at få børnene til at synes om en bredere skare af fødevarer,” siger ph.d.studerende Helene Hausner, fra Institut for Fødevarevidenskab og Sensorik på KU Life.
Langtidsholdbar effekt
Forsøget viste også, at når først børnene bedre kan lide fødevarerne, er der også en ret god langtidseffekt.
”Det viste sig, da vi prøvede det af, at børnene stadig et halvt år efter godt kunne lide de nye nordiske fødevarer, som de ikke havde brudt sig synderligt om, inden vores undersøgelse gik i gang et halvt år tidligere. Det peger på, at det her virkelig er en fremgangsmåde, der virker,” siger Helene Hausner og giver straks et tip til, hvordan man som forældre kan gribe det an:
”Der findes det, vi kalder ketchupeffekten, som vil sige, at det er en god idé at starte med mindre dele af det, de ikke bryder sig om og så servere det med noget de godt kan lide. Hvis børnene for eksempel ikke kan lide Rosenkål, men godt kan lide bacon og soja, så server det sammen og øg ligeså stille mængden af rosenkål.”
Gælder ikke for alle
Forsøget på KU Life viste også, at 20 procent af de børn, der medvirkede, slet ikke var til at flytte en tøddel, uanset hvor ofte de blev udsat for de nye fødevarer. De brød sig altså ikke mere om det fremmede mad, hverken efter første eller tiende gang de blev præsenteret for det i studiet på KU Life. Ifølge Helene Hausner peger det i retning af, at der findes børn, som ikke er til at påvirke i deres præferencer, uanset hvor meget de præsenteres for andre valg.
Hvordan gør man? Grethe Andersen, ernæringsekspert og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer giver tips til, hvordan man overskueligt kan gå til værks, når man gerne vil vænne sine børn til at spise varieret:
- Sørg for som forældre gerne at være glade og begejstrede for maden. Ikke ved at rose barnet til at spise for meget - det kan senere føre til trøstespisning. Og heller ikke ved at tvinge mad i barnet - hverken med vold eller ved at love belønning som slik, efter de har spist deres spinat osv. Ny mad skal man opfordre børnene til at smage - og det er en god ide at have den regel, at hvis barnet ikke kan lide det, så må det gerne spytte det ud på fx en underkop. Så er det ikke så farligt at prøve noget nyt.
- Lad være med at gøre så meget ud af - hvad barnet tidligere har kunnet lide og ikke har kunnet lide. Bare sætte det på bordet og send det rundt, så barnet så tidligt som muligt selv kan øse sin mad op.
- Får man et: ”Det kan jeg ikke lide!” kastet tilbage, betyder det - i alt fald hos små børn – ofte: ”Det kender jeg ikke!” Så man skal ikke tage deres ord for pålydende. Sig til dem, at de skal smage, og hvis de ikke vil have det pågældende, så må de jo bare spise det andet, der er på bordet. Lad endelig være med at finde andet mad til barnet. Så er du på den resten af deres barndom.