Fødevarer på filmfestival
08.11
Dokumentarfilms festivalen CPH:DOX har i samarbejde med Meyers Madhus skabt en filmserie på årets festival, der kredser om fødevarer. Er du i tvivl om, hvilken du skal vælge, har erhvervsmagasinet FoodCulture anmeldt dem alle.
Hvordan forløb forberedelserne, da Rasmus Kofoed kokkererede sig vej til at blive verdens bedste kok? Og hvordan er livet egentlig på en sushirestaurant ledet af en 85-årig, der endnu ikke har trukket sig tilbage, fordi han stadig drømmer om at lave bedre sushi?
Læs anmeldelsen af filmen ”Verdens bedste kok” om Rasmus Kofoeds vej mod Bocuse d’Or-titlen Fødevarer danner baggrund for en temaserie af film på årets dokumentarfestival i København CPH:DOX, der løber af stablen fra den 3.-13. november. Food on Film hedder serien, der for første gang så dagens lys sidste år, og i år vender tilbage med fem film, der alle kredser om moderne madkultur eller manglen på samme hos forbrugerne. Af samme grund er det oplagt at skabe kulinariske arrangementer i forbindelse med filmene, og det har Meyers Madhus valgt at gøre. De sørger eksempelvis for gourmetsushi og en overraskelse efter filmen Jiro Dreams Of Sushi, ligesom der den 10.11. i forbindelse med filmen Above The Heart vil blive serveret mad og efterfølgende være debat i forlængelse af filmen.
Læs anmeldelsen af filmen om en af verdens absolute bedste sushirestauranter, der ligger I Tokyo og er drevet af den 85-årige Jiro Ono ”Vi mener, at madkulturen skal diskuteres, hvis vi skal sikre en fremtid, der er bæredygtig for producenter og forbrugere. De udvalgte film stiller spørgsmål og lægger nye ideer og perspektiver frem til diskussion, og det er blandt andet vores opgave at tage dem videre og tage dem seriøst,” siger Emil Bruun Blauert, direktør for Meyers Madhus i forbindelse med deres valg om at deltage.
Der er stadig mulighed for at få set alle fem film i serien, som bliver vist fra 10.-13. november. Læs om de fem film, om særarrangementerne med debat og mad og bestil billetter Læs den fulde historie på FoodCulture.dk