Slank dig i grupper

20.01

Gruppementalitet gør ofte forskellen, når et vægttab skal være varigt og effektivt, fastslår eksperter. Hyr desuden professionel hjælp til at lede gruppen, lyder endnu et råd.

Du skal danne dig nogle nye vaner, du skal ændre din kostsammensætning, du skal gøre det sjovt. Og når du har ændret alt det, skal du holde fast. Lyder det bekendt som nøgleord bag en slankekur? De råd går ofte igen, når forskellige typer af kure rulles ud. Næste fase er til tider behæftet med en knurrende sult og måske – hvad der føles som - en irriterende række nye motions- og adfærdspligter i dagligdagen. Men pligterne behøver ikke være irriterende og en rigtig god måde at nå i mål med slankekuren er ligetil: Gå sammen i slankegrupper og lad en professionel diætist eller vejleder styre gruppen.

Det er et af de vigtigste råd fra Camilla Holst, der er autoriseret Psykolog og medforfatter til bogen ”Slank dig let”, som giver konkrete øvelser og praktiske råd til vægttab.

”Det er afgørende, at man kan genkende og spejle sin egen problematik i andre. På den måde får man en fornemmelse af, at man ikke er alene, og der breder sig en stemning af succes. En god måde, at sætte det op, er, at hos et menneske er en følelse en følelse, men proppet ind i en gruppe bliver den følelse forstørret,” siger hun.

Hun bakkes op af Arne Astrup, ernæringsekspert og leder Institut for Human Ernæring, der fremhæver flere positive effekter af at være flere i samme båd.

”I en gruppe kan man støtte hinanden og give gode råd, samt trøste, hvis man falder i. Desuden sker der en konkurrenceudvikling, hvor især mænd konkurrerer om, hvem der taber sig mest, og desuden er det meget billigere, hvis vil man hyre en diætist og er mange om det,” siger han.

Camilla Holst anbefaler ikke nødvendigvis en diætist, men bakker op om, at det er den psykologiske rådgivning, som er relevant for at få ændret sine tankemønstre, vaner og årsager til de ekstra kilo, hvis man vil opnå et varigt vægttab. Et vægttab starter imellem ørerne, som hun påpeger.

”Alle undersøgelser viser, at når man er halvvejs har mange gennemført vægttabet, og nu skal det stabiliseres. Her kommer alle de dårlige vaner ind igen, og i den situation gør den professionelle assistance forskellen. Man får sammen med psykologen nogle muligheder for at stabilisere sine følelser, og det er næsten umuligt at gøre selv. Mange af de her vaner er så fasttømret fra barndommen, at det er nødvendigt at have nogen at læne sig op ad,” siger Camilla Holst.

Hun opstiller her syv afgørende og lettilgængelige råd til dem, der gerne vil tabe sig og fastholde vægttabet 

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.