Nyt site skal give forbrugere svar på fødevarespørgsmål

18.02

Fødevarestyrelsen lancerer med et overskueligt site lettilgængelig vide om fødevarespørgsmål I forbrugernes øjenhøjde.

Kan man dø af at drikke for meget vand? Eller hvor usundt er fastfood? Spørgsmål som disse er blot nogle af de ting som Fødevarestyrelsen har samlet overskuelige svar på via et nyt forbrugerrettet site, som de har lanceret i dag. Formålet er at gøre det let og overskueligt for forbrugerne at få be- eller afkræftet viden eller måske myter om fødevarer. Ifølge Maja Larsen, kommunikationskonsulent hos Fødevarestyrelsen har et site med oversigter af denne kaliber ikke blot har manglet hos Fødevarestyrelsen, men også generelt som en tilgængelig mulighed for forbrugerne.

”Det har bestemt været en mangelvare. Selvom vi tidligere har prøvet at formulere disse retningslinier på en enkel facon, så har vi med dette site, nu gjort det endnu bedre og har hertil fået samlet denne viden på ét sted. Man skal huske at folk ofte går til os, når de skal have be- eller afkræftet noget viden om fødevarer. Her kan dette site forhåbentlig være det sted man søger hen og finder svar,” siger Maja Larsen.

Tidligere har flere hundrede borgere ifølge Fødevarestyrelsen dagligt ringet eller skrevet med forbrugerspørgsmål for eksempel om forskellen på økologiske og konventionelle madvarer, om dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Dette site skal hjælpe til at lempe den trafik.

”Vi vil gerne gøre opmærksomme på, at forbrugerne rent faktisk har muligheden for at hente svar på vores hjemmeside, så vi kan flytte omkostningstunge telefoniske henvendelser til langt mere lønsomme
elektroniske henvendelser, siger Esben Egede Rasmussen, direktør i Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Bliv klogere på ovenstående spørgsmål og meget mere på Fødevarestyrelsens site.

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.