Svinekød: Nemt og velegnet i utallige sammenhænge

07.12

Svinekødet er ikke blot en fast del af det nordiske køkken, det er ofte en overset mulighed i køkkenet. Med ti nye videoer viser vi dig, hvor forskelligartede muligheder, der findes for at tilberede mad med svinekød. Og hvor nemt det er.

Mulighederne er utallige – og der er flere gode grunde til at vælge svinekød i det danske køkken. En af de bærende er: At det er nemt. Pointen kommer fra ernæringsekspert og chefkonsulent Grethe Andersen hos Landbrug & Fødevarer, og i forlængelse heraf har VoresMad.dk netop valgt at fremhæve de mange åbenlyse anvendelsesmetoder i ti nye videoer. De er skabt af kokkeelever på Hotel- og Restaurantskolen og fælles for dem alle er, at svinekød indgår som væsentligste råvare. Alle demonstrerer de, hvor varierede muligheder, der er for at bruge svinekød i køkkenet.

”Mange unge glemmer ofte at svinekød har et utal af anvendelsesmåder og er en nem og billig råvare at arbejde med. Hvis pengene ikke rigtigt slår til i slutningen af måneden, eller hvis man blot vil åbne op for flere muligheder og variationer i køkkenet, kan svinekød virkelig anbefales. Det så vi også, da vi for nylig afholdt en stor konkurrence om at finde Årets Ret med Svinekød, hvor vi så 14 vidt forskellige bidrag med svinekød og ikke alle retterne var dyre at tilberede,” siger Grethe Andersen. Konkurrencen hun omtaler blev afholdt på Hotel- og Restaurantskolen i november og havde blandt andet til formål at sætte fokus på de talrige anvendelsesmuligheder, der er i svinekødet.

Hvordan er det nu med svinekød. Må det være rosa indeni? Find svaret her 

De ti videoer er nu tilgængelige på VoresMad.dk. I seks af de ti videoer valgte skolens kokkestuderende at lade hakket svinekød indgå, hvilket er et udmærket eksempel på, hvor billigt det meget nemt kan være.

”Hakket svinekød er jo noget af det billigste, der ligger i kølemontren, og da vi gav de kokkestuderende fri mulighed for at vælge, valgte de dette til. Det spejler jo også, hvad der ofte er det gængse valg i supermarkedet og understreger med al tydelighed, hvor vidt forskellige resultater, man kan få ud af det,” siger Grethe Andersen.

Der blev for nylig afholdt kursus i at tilberede svinekød i samarbejde med Meyers Madhus.

Gå på opdagelse i de forskellige videoer, der byder på alt lige fra en mexicansk chorizogryde med hakket svinekød over flirtende frikadeller til thailandsk salat med hakket svinekød.

Video 1: 
Koteletter med kartoffel-sellerifrikassé (ca. 25 min.)

Video 2: 
Kødsovs af svinekød (ca. 1,5 timer hvis retten laves med bagt kartoffel). Der kan laves seks forskellige retter ud fra kødsovsen.

Video 3: 
Flirtende frikadeller (ca. 30 min.)

Video 4: 
Frække deller med chili, lime og karry (ca. 30 min.)

Video 5: 
Mexicansk chorizogryde med hakket svinekød (ca. 20 min)

Video 6: 
Kinesisk nudelsuppe (ca. 25 min.)

Video 7: 
Wokstrimler af skinkeinderlår i kokoslimesuppe (ca. 20 min.)

Video 8: 
Thailandsk salat med hakket svinekød (ca. 55 min.)

Video 9: 
Svinemørbrad med krydderurter og kartofler mediterranean (ca. 30 min.)

Video 10: 
Svinemørbrad med couscous og tørrede frugt (ca. 20 min.)

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.