Se vinderretten fra Årets Ret med Svinekød
15.12
Vinderen ved Årets Ret med Svinekød, Nicolai Nørregaard, har indvilget i at gennemgå sin vinderret for VoresMad.dk. Videoen er nu tilgængelig på sitet. I det nye år er opskriften også tilgængelig.
Nicolai Nørregaard fra restaurant Kadeau blev den store vinder ved ”Årets Ret med Svinekød”-konkurrencen, der blev afholdt i slutningen af november på Hotel- og Restaurantskolen. Han fik blandt andet øredøvende ros af de ti hæderkronede dommere for en exceptionel mørhed i kødet i hans ret: ”Bryst og haler af bornholmergris med hø og rødbeder”. Blandt dommerne var Francis Cardenau (Le Sommelier), Jesper Koch (Kokkerier), Paul Cunningham (Falsled Kro) og Wassim Hallal (Frederikshøj).
Her viser Nicolai Nørregaard, hvordan retten tilberedes.
Læs i øvrigt om Årets ret med Svinekød-konkurrencen.
Er du blandt dem, hvor munden løber i vand efter at have set videoen kan VoresMad.dk berolige dig med, at opskriften vil være at finde her på sitet i det nye år. Desuden vil første udgave af magasinet Gastro, der udkommer omkring 1. februar, også kunne præsentere opskrifterne på de tre vinderretter.