KøkkenRoser til Glostrup Hospital

07.12

Landbrug & Fødevarer har sammen med Kost & Ernæringsforbundet uddelt årets sidste KøkkenRoser til Glostrup Hospitals Centralkøkken.

De har leveret et unikt samarbejde med plejepersonalet og en stor indsats for at give patienterne vellykkede, smagfulde og oplevelsesrige måltider. Med disse ord som begrundelse har Centralkøkkenet på Glostrup Hospital fået overrakt KøkkenRoser for deres ekstraordinære arbejde – en pris, der uddeles af Landbrug & Fødevarer og Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde for at hylde madentusiaster og ildsjæle i danske storkøkkener, der arbejder for at gøre en ekstraordinær indsats.

Læs mere om KøkkenRoser

”Vi giver Centralkøkkenet prisen, fordi de gør patienternes måltid til en helhedsoplevelse, hvor der er tænkt over alt fra smag og variation til selve serveringen og kommunikationen omkring maden. Samtidig er køkkenet med til at udvikle måltidet for alle landets patienter, fordi de bruger megen tid på at dele ud af deres erfaringer,” siger Torben Blok, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer.

KøkkenRoserne blev stiftet i foråret, og det er tredje gang at prisen uddeles. Hver gang tager prisen udgangspunkt i et nyt tema, som denne gang var ”Fra opskrift til servering”. Tidligere har Omsorgscenteret Hjortespring i Herlev modtaget prisen samt Børnehuset Fuglsang i Nørresundby i Nordjylland

Prisen vil fremover blive uddelt fire gange om året. 

Læs mere om prisen til Glostrup Hospital.

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.