Debat på Facebook: Kødets vej til julebordet
14.12
Landbrug & Fødevarer deltager i en debat på Facebook i en time her til eftermiddag, hvor alle interesserede får mulighed for at stille spørgsmål om økologi, kød og dyrevelfærd.
Bør landbrugsstøtten gives til dem, der gør mest for dyr og miljø? Og kan det lade sig gøre, at Danmark bliver et økologisk foregangsland, når vi er en del af et Europæisk fællesskab?
Der er åbent for spørgsmål, når Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer her til eftermiddag kl. 15-16 under overskriften ”Kødets vej til julebordene” deltager i en debat på Facebook sammen med MEP Christel Schaldemose for Socialdemokraterne.
Forbrugerrådet, som arrangerer debatten, har allerede udarbejdet indlæg indenfor emner som økologi, kød og dyrevelfærd. Dermed er en del af snakken altså styret, blandt andet for at sikre, at der ikke på noget tidspunkt er ”dødvande” i debatten.
Initiativet udspringer som en del af ”
Madrevolutionen”, en kampagne Forbrugerrådet har lanceret for at kræve fødevarer produceret med omtanke for mennesker, dyr og natur. Debattører fra FORBRUGERRÅDET og TÆNK deltager også.
Det hele kommer til at foregå på Facebook-væggen for Madrevolutionen.