Michelinmenu til spotpris

03.08

Madfestivalen Copenhagen Cooking venter lige om hjørnet. Blandt de mulige spisesteder er en stribe Michelinrestauranter med menuer til spotpris.

Restaurant Noma, Kong Hans, AOC, Kiin Kiin, Kokkeriet og Søllerød Kro. Alle er de med på listen over spisesteder, hvor folk kan smage menuer til spotpris, når madfestivalen Copenhagen Cooking løber af stablen 19.-28. august. Menuerne bliver tilbudt under det sigende fællesnavn ”Taste Of Copenhagen”, men interesserede skal formentlig være hurtige for at sikre sig plads, når billetter til restauranterne bliver sat til salg den 10. august.

Er det ikke disse Michelindekorerede spisesteder, der trækker mest, er der rigeligt med andet at lade sig opsluge af på festivalen. I alt hen ved 85 arrangementer åbner muligheder for udfordringer til smagsløgene. Lige fra gadefester over såkaldte foodwalks eller kogeskoler til et internationalt gadekøkken skal søge at give folk smagsoplevelser, der forhåbentlig skiller sig ud fra gængs hverdag.

Blandt arrangementerne er ”Nordic Taste” fra 27.-28. august i den Hvide Kødby, hvor ca. 30 restauranter som Kokkeriet, Juuri og Niels Bugges Kro serverer smagsprøver med fokus på lokale råvarer. Samme weekend er Claus Meyer og Rene Redzepi værter for festivalen ”Mad Foodcamp” på Refshaleøen, hvor der er mulighed for at udforske talrige fødevarer, høre foredrag og møde landmændene bag fødevarerne.

Billedet til årets Copenhagen Cooking-arrangement er skabt af kok og Bocuse d’Or vinder Rasmus Kofoed, som fremhæver at ”billedet afspejler nordisk minimalisme og den enkelhed, som jeg stræber efter i mit eget køkken”.

Billetsalget til de forskellige arrangementer kan findes på: www.copenhagencooking.dk

Konkurrence med store præmier
Flere af restauranterne har svinekød på menukortet, og det giver adgangsbillet til at deltage i konkurrencen ”- og vinderen er: svinekødet”, som Norma og Frode S. Jacobsens Fond og magasinet gastro afholder sammen med Landbrug & Fødevarer.

Konkurrencen er en konkurrence for kokke, der har svinekød på menuen. Førstepræmien er på 50.000 og skal findes blandt de ti bedste bidrag. De nominerede skal lave retten for et dommerpanel i november 2011 og magasinet gastro bringer opskrifterne i februar 2012. Blandt de, der har indstillet vinderretterne, trækkes der lod om 3 x 1 middag for to på de vindende restauranter.

Læs mere om konkurrencen her

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.