Danskerne hamstrer til påsken – i år lidt mere end tidligere

14.04

Vi samler os i påsken og køber ind til det. Ifølge Coop og Dansk Supermarked tegner årets påskesalg til at stige med mere, end det har gjort de foregående år. Hos Coop er påskeøllene ligefrem udsolgt.

Påskelam, påskeøl og påskefrokost. De senere år har danskerne købt flere og flere påskevarer, når højtiden nærmer sig, og den udvikling fortsætter ikke bare i år, den bliver endnu mere udtalt, hvis man skal tro detailvirksomheden Coop.
”De seneste år er omsætningen på påsketingene steget med cirka ti procent hvert år. I år er det endnu mere. Nok 20 procent i forhold til sidste år,” siger direktør i Coop, Jens Juul Nielsen, til 24timer. Coop, der blandt andet omfatter Kvickly, SuperBrugsen og Fakta.

Populære påskeøl
Også hos Dansk Supermarked, med blandt andet føtex, Bilka og Netto under sig, oplever man en rivende udvikling og regner med at årets påskesalg bliver endnu bedre end tidligere år.
”De senere år har der været fremgang år for år, og vi satser på, at Påsken i 2011 bliver bedre end for 2010,” siger Finn Lund Andersen, HR og Kommunikationsdirektør hos Dansk Supermarked og giver et bud på årsagen bag:
”Jeg tror danskerne er glade for højtiderne i den her tid, vi lever i. Det kan godt være, der er lidt finanskrise, og det gør, at når der er jul og højtider, så mødes vi og hygger os og spiser og drikker. Vi får os noget god mad, nogle gode øl og så videre. Derfor kan vi se at ikke bare påsken, men højtiderne i det hele taget er gode for os.”
Hos Coop har man solgt hen ved 25 procent flere påskeøl end i den tilsvarende periode sidste år. Derfor kunne de den 8. april melde alt udsolgt.
”Årets overraskelse er Kylle Kylle fra Tuborg, som vi har solgt ca. 300.000 flere flasker af. Men også mange specialøl og øl fra mikrobryggerier er gået bedre i år,” siger kategorigruppechef hos Coop, Kenn Thomsen.

Har du endnu ikke fået købt ind til påsken eller besluttet, hvilken menu der skal serveres til påskefrokosten? Så hjælper vi dig her på vej med lækre forslag til frokostbordet. Der er også et udvalg af lækre opskrifter til picnicen, grillen og middagen.

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.