På slagteriet
De danske slagterier slagter hvert år omkring 21 millioner svin.
Dyrevelfærd
Når svinene ankommer til slagteriet, kontrolleres de af en dyrlæge, der sikrer at grisene er sunde og raske. Derefter føres grisene til et opstaldningsområde, hvor de holdes i små grupper på 15 dyr. Her står de i 1-2 timer. Opstaldningen virker beroligende.
Efter opstaldningen drives den samme gruppe på 15 dyr frem til bedøvelse. Svin er flokdyr og trives ikke, hvis de er alene. Svin vil helst gå lidt opad. Gulvet stiger derfor svagt op frem mod det område, hvor dyrene bliver bedøvet. På den måde minimeres brugen af manuel inddrivning, hvor en person genner svinene frem, for det stresser dem.
Inden bedøvelsen deles flokken i tre grupper, der bedøves hver for sig. Bedøvelsen foregår med luftarten CO2, der gør svinene bevidstløse. Når dyrene er bevidstløse, stikkes de i halspulsåren og grisen dør således af blodtab. Denne form for aflivning anses for at være den mest skånsomme.
Efter aflivningen føres slagtekroppene først gennem ”den urene slagtegang”, hvor de skoldes, hårstødes og flamberes eller svides, for at fjerne hår, børster og det yderste lag hud, samt for at give sværen (skindet) den rigtige konsistens. Derefter føres slagtekroppene til ”den rene slagtegang” hvor de åbnes og indvolde og organer tages ud af kroppene.
På slagteriet bliver knive, save og andre slagteredskaber omhyggeligt rengjort og desinficeret med damp mellem hver slagtet gris. Det sikrer en høj hygiejne i slagteprocessen.
Fødevaresikkerhed
Slagtekroppene bliver undersøgt af veterinærkontrollen, som kontrollerer at kødet er sygdomsfrit. Er der tegn på sygdom, bliver de syge dele helt eller delvist kasseret, afhængig af hvilke sygdomme, der er tale om. Desuden tager slagterierne selv en række prøver til undersøgelse for bl.a. Salmonella.
Sporbarhed
I forbindelse med slagtningen bliver hver enkelt slagtekrop klassificeret, det vil sige at kødprocenten måles. Sammen med vægten af slagtekroppen knyttes disse data til landmandens leverandørnummer, som kroppen er tatoveret med. Landmanden får sin afregning efter grisens vægt og kødprocent. Jo mere kød der er på svinet, des bedre er prisen.
Hvis grisen skæres op på slagteriet erstattes leverandørnummeret af et identifikationsnummer, som kan bruges til at spore kødet tilbage til landmanden, hvis det skulle blive nødvendigt. Fx i tilfælde af salmonellaudbrud.