Grisen på gården
Det starter med en levende gris på en af de cirka 7.200 svinebedrifter, der er i Danmark. De fleste i Jylland og på Fyn. Svineproducenterne producerer hvert år cirka 26 millioner svin.
Gennem dygtigt avlsarbejde er de danske grise i dag blandt de bedste i verden, når det gælder vigtige egenskaber som daglig tilvækst (hvor hurtigt grisene vokser), foderudnyttelse (hvor lidt foder, de skal bruge til at vokse), kødprocent (mængden af kød i kroppen i forhold til fedt, ben osv.), grise pr. kuld (hvor mange smågrise en so føder pr. kuld) og kødets pH (surhedsgrad) efter slagtning.
Det bliver med mellemrum besluttet, hvordan disse egenskaber, plus nogle flere, skal udvikle sig. Avlen har således som mål både at forbedre kødets kvalitet samt at udvikle de egenskaber, der forbedrer produktionen hos landmanden.
Dyrevelfærd
Der stilles høje krav til dyrenes velfærd i stalden, både når det gælder produktionen af økologiske svin, frilandsgrise og konventionelle svin. Der er forskellige krav til produktionen af de forskellige typer grise. Bl.a. har de økologiske grise og frilandsgrisene mere plads at boltre sig på end de konventionelt producerede svin.
Der udvikles løbende nye staldsystemer, både af hensyn til dyrenes velfærd, men også for at sikre en høj effektivitet og af hensyn til miljøet. Kravene til dyrevelfærd er beskrevet i lovgivningen. Grundlaget er EU-lovgivningen, som gælder i alle medlemslande. I Danmark er der yderligere indført en række særkrav.
Fødevaresikkerhed
De danske svineproducenter har i en årrække ført en stor indsats for at begrænse forekomsten af bl.a. salmonella mest muligt. Indsatsen har medført, at risikoen for at finde salmonella i dansk produceret svinekød er meget lille.
Det samme gælder risikoen for at finde medicinrester i kødet. For at sikre sig mod indhold af medicinrester i kødet skal grisene tilbageholdes i en periode efter behandling med medicin. Dette sikrer, at medicinen er nedbrudt inden grisen sendes til slagtning.