Slagteriet
De danske kreaturslagterier slagter årligt knap 500.000 kvæg.
Ved ankomsten til slagteriet bliver dyrets øremærkenummer tastet ind i kvægdatabasen. Herefter kontrollerer en dyrlæge hvert dyr. Dyrlægen undersøger, om dyret er sundt og egnet til slagtning.
Dyrevelfærd Før slagtning bliver dyrene bedøvet med et skud i panden fra en boltpistol, der slår dyret bevidstløs. Så bliver det hængt op med en kæde om det ene bagben og med hovedet nedad. Stadig bevidstløs skæres dyret i halspulsåren og dør derved af blodtab. Det anses som den mest skånsomme form for aflivning.
Så går den egentlige slagtning i gang: Hovedet, det nederste af for- og bagben, yver, testikler med videre skæres af, huden løsnes og trækkes af slagtekroppen. Hovedet (hjerne og øjne med mere) anses som risikomateriale i forhold til kogalskab, så når tunge og kæbemuskler er fjernet, bliver resten af hovedet sendt til destruktion. Derefter er det tid til at fjerne indvolde og organer, inden kroppen skæres op.
Fødevaresikkerhed På slagteriet er man omhyggelig med rengøring af alle de redskaber, for eksempel knive og save, der bliver brugt under slagtningen. Det er vigtigt med en høj hygiejne under slagtningen.
Slagtekroppen bliver typisk delt i to dele: En bagpart (også kaldet pistol), som er det møreste og mest værdifulde kød, der består af bagkroppen og ryggen. Og en forpart (kaldes også for vinge), der består af forenden og brystet.
Veterinærkontrollen kontrollerer både slagtekrop og indvolde for at tjekke, at det slagtede dyr er rask, eller om der er tegn på sygdom.
Sporbarhed
Dyrenes øremærkenummer bliver på slagteriet brugt til at klassificere den enkelte slagtekrop og registrere kødprocenten. Sammen med en afvejning, danner det grundlag for afregningen til landmanden, og samtidig kan nummeret bruges til at spore kødet helt tilbage til landmanden, hvis det på grund af et sygdomstilfælde bliver nødvendigt.