Kvæget i stalden
Oksekød, ungkvæg og kalvekød er kød fra kvæg. Enten er det opdrættet som kødkvæg, beregnet til slagtning, eller også kommer det fra malkekvæg, der også har produceret mælk.
Produktionen af okse- og kalvekød i Danmark er faldet gennem de sidste mange år. Det er fordi, at kødproduktionen hænger tæt sammen med mælkeproduktionen, som reguleres via EU-kvoter. Kvoterne afgør, hvor meget mælk, danske landmænd må producere, og da køerne hele tiden bliver mere og mere effektive til at producere mælk, skal der bruges færre køer.
Der er i dag lidt over 1,5 millioner kvæg på gårdene i Danmark. Det er blandt andet dygtigt avlsarbejde, der gør det danske malkekvæg meget produktivt.
Dyrevelfærd
Der stilles høje krav til dyrenes velfærd. I staldene er der blandt andet madrasser og skridsikre gulve. Der udvikles hele tiden nye staldsystemer, både af hensyn til dyrenes velfærd og til miljøet, men i lige så høj grad for at sikre både høj effektivitet og produktion.
Der er forskellige krav til produktionen af forskellige typer kvæg, afhængig af om det er økologisk, fritgående eller konventionelt produceret kvæg.
EU-lovgivningen stiller nogle krav til dyrevelfærd, som gælder i alle medlemslande, men i Danmark er der yderligere indført en række særkrav og danske anbefalinger, blandt andet til hvor meget plads kvæget skal have under opstaldning på gårdene.
Fødevaresikkerhed
Kvæg bliver som alle andre af og til syge. Derfor gør landmanden en stor indsats for at forebygge sygdomme og undgå smitte i staldene. Hvis der konstateres sygdomme i en stald, skal dyrene behandles. Besætningerne bliver tilset af en dyrlæge, der også fører journal over sygdomsbehandling og medicinforbrug i besætningen. For at sikre, at medicinen er nedbrudt, inden dyret slagtes, bliver kvæg, der er blevet behandlet med medicin, tilbageholdt i en periode.
Sygdommen kogalskab har tidligere været højt på dagsordenen. Det seneste eksempel på kogalskab i Danmark blev fundet i 2005 og sygdommen anses for at være udryddet i Danmark.
Sporbarhed
Fødevaresikkerhed er højt prioriteret i Danmark, og derfor bliver alt dansk kvæg forsynet med nummererede øremærker. Kalve skal øremærkes i hvert øre senest 20 dage efter fødslen med deres helt eget nummer. Ligesom vi alle har et CPR-nummer, får alt kvæg i Danmark nemlig et CKR-nummer.
Alle oplysningerne om dyret samles i en elektronisk database med CKR-numre. For eksempel kan fødselsdato og moderens nummer og også slagtedato og slagteriet ses via øremærket. Så man kan altid se, hvor kvæget kommer fra, og hvilke andre dyr, det har været sammen med.