I butikken
I supermarkederne er kødet typisk udskåret i forskellige udskæringer. Det kan være culotte, bov, osso buco og meget andet. Ligesom der her skelnes mellem kalv-, ungkvæg- og oksekød.
Dyrevelfærd
Som forbruger kan man via sit indkøb vælge den type kød og den produktionsform, man vil støtte. Så hvis man som forbruger mener, der er mere fornuft i en særlig produktion, for eksempel frilandskvæg, er det ved køledisken, man kan påvirke og gøre sin indflydelse gældende.
Fødevaresikkerhed I butikken holdes kødet konstant koldt for at sikre en lav bakterievækst. Kødet pakkes typisk enten i en skumplastbakke, i en beskyttende atmosfære eller vakuumpakkes. De to sidstnævnte metoder forlænger kødets holdbarhed.
Ved vakuumpakningen suges luften ud af pakningen, så luften slutter tæt om kødet. Ved pakning i beskyttende atmosfære lægges kødet i lufttætte plastbakker. Luften i plastbakken er ikke almindelig atmosfærisk luft, men luft med et andet blandingsforhold af ilt og CO2, der hæmmer bakterievæksten.
Sporbarhed
Når kødet bliver skåret op og ligger klar til salg, er det muligt at spore det tilbage til slagteriet og opskæringsvirksomheden. På slagteriet kan der spores tilbage til en gruppe af leverandører via et identifikationsnummer. Man kan på den måde indkredse produktet til en lille kreds af smittekilder i tilfælde af sygdomsudbrud.
Der findes endda særlige produktioner, hvor man som forbruger selv han spore sit kød. Etiketten på kødpakken har nemlig et nummer, som forbrugeren kan indtaste på en hjemmeside og se, hvorfra kødet kommer og læse mere om landmanden, der har opdrættet dyret.
Prøv selv at spore dit kød.