Bord
Efter at være vokset op hos landmanden, blevet transporteret til slagteriet, slagtet og skåret op, solgt i butikken, transporteret hjem fra butikken og tilberedt, er okse- eller kalvekødet nu klar til servering.
Fødevaresikkerhed Efter måltidet er det vigtigt, at eventuelle rester hurtigt køles ned for at undgå vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i kødet. Bakterier har en meget høj formeringsevne i temperaturintervallet fra fem til 65 grader. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at få temperaturen på madresterne ned. Hvis der er meget varm mad, der skal gemmes, er det en god idé at dele det i mindre portioner og derved hurtigere nedbringe temperaturen.
Gode råd:
- Sæt middagsrester hurtigt i køleskabet, også selv om de stadig er lune
- Ved genopvarmning skal maden koges grundigt igennem
- Mikrobølgeovne varmer ofte ujævnt. Vær opmærksom på, at maden er gennemvarm over det hele
I skemaet kan du se, hvordan bakterierne opfører sig forskelligt afhængigt af temperaturen.
Læs mere i FoodSams detaljerede artikel om hygiejne, temperaturer og holdbarhed