Mejeriet

På mejeriet bliver landmandens mælk lavet til flere hundrede forskellige produkter. Det kan blive til mange forskellige typer mælk eller syrnede produkter som yoghurt og cremefraiche. Mælken kan også laves til smøreoste, faste oste og meget mere.

Når mælken først ankommer til mejeriet, bliver den filtreret og centrifugeret. Centrifugen slynger mælken rundt, så fløden opsamles i midten af centrifugen, og skummetmælken yderst. Sådan kan mejeriet opdele mælken i to forskellige produkter med meget forskelligt fedtindhold - nemlig skummetmælk og fløde. Alt efter hvilken type mælk mejeriet ønsker, kan mejeristen tilsætte mere eller mindre fløde til skummetmælken.

Efter centrifugeringen kan mælken blive homogeniseret. Homogenisering vil sige, at man presser mælken igennem nogle meget små dysser for at gøre fedtfordelingen ensartet. Det er en ren mekanisk proces. Man homogeniserer, fordi det fedt, der er i mælk, består af både små og store kugler fedt. Hvis mejeriet ikke homogeniserer mælken, vil de store fedtkugler lægge sig i toppen af mælken og danne et lag af fløde.

Økologiske produkter homogeniseres normalt ikke, da en af de grundlæggende ideer bag økologien er at behandle produkterne mindst muligt. Så hvis du køber en liter økologisk mælk, skal du huske at vende den, inden du åbner den. Ellers bliver fedtet liggende i toppen af kartonen.

Fødevaresikkerhed
På mejeriet er der en lang række hygiejnekrav, der er med til at sikre mælkens kvalitet. Det indebærer blandt andet en stor grad af personlig hygiejne hos de ansatte på mejeriet. De skal for eksempel gå i mejeriets tøj og sørge for at vaske hænder og arme regelmæssigt. Gulvene og væggene i mejeriet bliver desuden vasket og desinficeret mindst en gang dagligt.

For at dræbe eventuelle bakterier skal mælken varmebehandles. Det kan man gøre ved at pasteurisere mælken, UHT-behandle den eller sterilisere den. Pasteurisering kan ske ved forskellige temperaturer. Ved en almindelig pasteurisering, opvarmes produktet til 72 grader Celsius i 15 sekunder.

  • Ved en høj-pasteurisering opvarmes produktet til 85 grader i 30 sekunder, eller 90 grader i fem sekunder.
  • En UHT-behandling medfører en opvarmning af produktet til 135 grader celsius i mindst et sekund. Det bruges for eksempel til langtidsholdbar mælk og kakaomælk. UHT står for ultra høj temperatur.
  • Ved en sterilisering opvarmes produktet til 115-120 grader Celsius i 15-20 minutter. De forskellige behandlingsmetoder påvirker smagen af det færdige produkt forskelligt.
Almindelig mælk bliver pasteuriseret for at påvirke smagen mindst muligt, mens kakaomælk for eksempel UHT-behandles. Steriliserede produkter bliver typisk afsat på eksportmarkederne eller solgt til fødevarevareindustrien.

Sporbarhed
På mejeriet har man mulighed for at spore en given mælkekarton tilbage til et mindre antal mælkeproducenter, i tilfælde af eventuelle problemer med produktet. Mejeriet fører regnskab over hvilke landmænd der leverer til mejeriet og hvornår de gør det.

Opstår der et problem med en bestemt karton mælk, kan mejeriet se på stemplet på kartonen, hvor og hvornår mælken er tappet. Dette tappetidspunkt fører så tilbage til et mindre antal landmænd. På denne måde sikrer man, at en kilde til et eventuelt problem hurtigt bliver fundet og leverancen stoppet, til problemet er løst.
Facebook