Mælkens muligheder
Mælk er først og fremmest en god måde at få dækket det daglige behov af calcium og D-vitamin på. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man drikker en halv liter mælk om dagen, og det gælder ikke kun for småbørn, men for alle gennem hele livet. For at undgå knogleskørhed har vores krop brug for en daglig tilførsel af calcium.
Helt små børn bør drikke mælk med et relativt højt fedtindhold, da de har brug for meget energi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under seks måneder kun får modermælk eller modermælkserstatning. Fra barnet er seks måneder, kan de begynde at få små slurke sødmælk. Mængden kan gradvist sættes op, så barnet allerede fra 1-års alderen får cirka en halv liter mælkeprodukter om dagen. Når barnet er fyldt tre år, bør det få fedtfattige mælkeprodukter som skummetmælk, minimælk eller letmælk.
Mælk er desuden en billig måde at få proteiner på, som vi alle har brug for, uanset det personlige aktivitetsniveau. Træner du meget, kan du med fordel bytte den lidet velsmagende proteinshake ud med en halv liter mælk, for på den måde at få dækket dit øgede proteinbehov.
Mælken har traditionelt haft en vigtig plads i det danske køkken, som ingrediens i koldskålen om sommeren, eller som fløden på de røde danske jordbær. Eller som hygge- og varmespreder på de kolde vinterdage i form af en kop varm kakao med flødeskum. I juletiden har mælken en meget vigtig rolle, måske særligt for børnene, når der bliver lavet risengrød.
Mælkens egenskaber bliver også udnyttet ved bagning. Når man bager med mælk, giver mælken fylde og farve til bollerne, franskbrødet, eller pandekagerne.
De traditionelle opbagte danske sovse, som brun sovs og persillesovs består mest af mælk. Mælk bruges også i grøntsagsstuvninger, for eksempel stuvet hvidkål, og mælken kan også bruges i tilberedning af kød, for eksempel til de klassiske koteletter i fad. Det kan være bedre at bruge mælk end vand, hvis man ønsker en fyldig konsistens og smag.