Kyllingeliv
Der er cirka 210 kyllingeproducenter i Danmark, og produktionen er nøje tilrettelagt mellem rugeri, producent og slagteri. Før producenten modtager nye kyllinger til opdræt, har han rengjort og desinficeret stalden. Der er strøet halm, spåner eller spagnum over hele gulvet, og foder- og vandingsanlæg er klar.
Temperaturen styres automatisk og starter på cirka 32 grader celsius, for ellers vil kyllingerne fryse, når de er helt små og endnu ikke har fået fjer. Temperaturen bliver gradvis sænket til 20 grader i løbet af kyllingernes levetid. Også luftfugtigheden bliver reguleret, da den er vigtig for kvaliteten af kyllingernes strøelse.
Avl af kyllinger er en højt specialiseret opgave, som kun finder sted hos ganske få internationale avlsselskaber. Her går såkaldte elitedyr, der er "stamfaddere" til de slagtekyllinger vi sætter på middagsbordet. Ud fra elitedyrene får man efterfølgende generationer: oldeforældredyr, bedsteforældredyr og forældredyr. I Danmark importeres forældredyr fra Sverige. Forældredyrene lægger rugeæg, der bliver til de kyllinger, der produceres i Danmark.
Dyrevelfærd
Danmark har som et af meget få lande haft lovgivning om dyrevelfærd for slagtekyllinger i flere år. Fra 2010 skal alle EU lande leve op til et direktiv, der handler om kyllingernes velfærd.
De danske regler siger blandt andet, at kyllingerne skal have en døgnrytme med lys og mørke. Mørket er nemlig godt for udviklingen af kyllingernes knogler, fordi de vokser lidt langsommere i mørke og derfor bliver stærkere.
Også ren og tør strøelse er vigtig. Strøelsen holdes tør ved hjælp af god ventilation, varme, ordentlig foderkvalitet og et velfungerende vandingsanlæg. Hvis der kommer fugt i strøelsen, kan den sammen med det kyllingernes møg udvikle ammoniak. Det svier, og det kan udvikle sig til sår på kyllingens fødder og på den del af brystet, kyllingen ligger på.
Som kyllingerne vokser, bliver der mere og mere trangt i stalden, derfor er der en regel, der siger, at der højest må være 40 kg levende kyllinger per kvadratmeter.
Fødevaresikkerhed
Det er vigtigt både for dyrenes trivsel og for fødevaresikkerheden, at kyllingerne ikke bliver syge. Generelt er bakterier som salmonella og campylobacter harmløse for kyllingerne, men de kan gøre mennesker syge. Derfor er der gjort en stor indsats, via både lovgivning og kontrol for at undgå forekomsten af bakterier i produktionen.
Salmonella bekæmpes på tre måder:
- 'Forældredyr' lever under meget strenge hygiejneforhold for at sikre, at de ikke har salmonella. De bliver jævnligt undersøgt, og hvis et forældredyr er smittet, bliver det aflivet. På den måde er man sikker på, at de kyllinger, producenten skal opfodre, er fri for salmonella.
- Det er vigtigt at undgå at bringe bakterier med ind i stalden. Derfor er området uden for stalden dækket af et lag beton, og selve stalden har et forrum, der er opdelt i en uren zone, en mellemzone og en ren zone. Her vasker landmanden hænder og skifter tøj og fodtøj, inden han går ind i selve kyllingehuset.
- Også kyllingernes foder er underlagt en streng hygiejnisk produktion, og alt kyllingefoder varmebehandles på foderfabrikkerne.
- Campylobacter er langt sværere at bekæmpe end salmonella, selvom den hverken findes i den daggamle kylling eller i foderet. Så her er det god hygiejne, der er våbnet mod bakterien. Det har blandt andet stor betydning, at alle kyllingestalde i Danmark er helt lukkede huse. Det minimerer risikoen for, at insekter og skadedyr kan komme ind og overføre bakterier til kyllingerne.
Sporbarhed
Siden slutningen af 1980’erne har danske kyllingeproducenter gjort meget for at bekæmpe bakterier, især salmonella og campylobacter. Kyllingeproducenterne arbejder tæt sammen med myndighederne om, hvordan der skal kontrolleres.
Kyllinger testes for salmonella før slagtning, ved at man tager prøver af strøelsen. De store fjerkræslagterier undersøger også kyllingerne for campylobacter før slagtning. Kyllinger der er positive for salmonella, sender slagteriet til varmebehandling. Kyllinger der er positive for campylobacter, søger slagterierne i videst muligt omfang at anvende til dybfrosne eller varmebehandlede produkter.