Find en anden god opskrift


  • Ca. 30 minutter

Svinekoteletter med kompot af peberfrugter

Ingredienser (2 personer )

2 svinekoteletter uden ben og fedtkant,
2 cm tykke, a 125 g
2 tsk olie

Kompot af peberfrugter
1 løg
3 peberfrugter, ca. 450 g
2-3 tomater, ca. 250 g
Purløg


Tilbehør

½ dl linser fra Puy, 60 g

Sådan gør du

Kog linserne som angivet på emballagen.

Hak løg. Skær peberfrugter i strimler og hak tomater. Kom det i en gryde. Læg låg på, og varm det op. Rør i det og lad det koge ved svag varme 8-10 minutter. Smag til med salt og peber. Pynt med klippet purløg ved servering.

Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Læg kødet på, når olien er varm nok. Brun 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 3 minutter på hver side, til det er netop gennemstegt. Tag kødet af panden og kasser stegefedtet.


Få opskrifter på e-mail 1 eller 2 gange om måneden

Opskriften er udafbejdet af: Vibeke Lehn.

Tips

  • Det betyder ikke noget for saftigheden af koteletterne, om de steges med eller uden fedtkant.
  • Hele stykker kød og skiver af helt kød må gerne være rosa. Hakket kød skal gennemsteges.
  • Magert kød bliver tørt, hvis det steges for længe.
  • Skær en lille flig af koteletten og kontroller, at kødet er svagt rosa.
  • Skinkeschnitzler kan bruges i stedet for koteletter.
  • Peberfrugter kan smages til med frisk basilikum lige før servering
  • Bulgur, spelt, couscous eller kartofler kan bruges i stedet for linser.

  • Flere tips og ideer til at du bliver bedre i køkkenet

    Energifordeling

    Energifordeling og -indhold pr. person
    Protein 36%
    Kulhydrat 37%
    Fedt 27%
    1735 kJ - 415 kcal

    Ca. 300 g frugt og grønt pr. person

    6 om dagen logo


    Blive klogere på ernæring