Sådan gør du
Udrør gæren i lunkent vand. Tilsæt fromage frais, olie, salt, havregryn, hvidhvedemel og halvdelen af hvedemelet. Lad det forhæve 15 minutter tildækket. Tilsæt resten af hvedemelet og rør dejen godt sammen. Har du en køkkenmaskine er det godt at bruge den, lad gerne dejen køre 5 minutter. Stil dejen til hævning 1 time tildækket.
Lav kagecremen. Pisk mælk, vaniljekorn, æg, sukker og majsstivelse sammen i en gryde. Varm det op under konstant omrøring til det jævner og bobler, rør hele tiden i cremen, så den ikke brænder på bunden af gryden. Hæld cremen i en skål. Lad det køle af, opbevar det i køleskab til det skal bruges. Rør evt. kanel i cremen.
Skær æblerne i små tern.
Rul dejen ud med en kagerulle til en firkant ca. ½ cm tyk. Skær 20 firkanter ud. Læg 2 tsk kagecreme og ca. 1 spsk æbletern på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pas på at du får presset dejen godt sammen, så cremen er lukket inde. Sæt bollerne med lukningerne nedad på bagepapir på en bageplade.
Tænd ovnen på 200 grader. Lad bollerne efterhæve 15 minutter. Bag dem ca. 20 minutter ved 200 grader på midterste ovnribbe.
Afkøl bollerne til de kun er lidt lune eller helt afkølede. Rør glasuren sammen af flormelis og kogende vand, giv den evt. lidt levnedsmiddelfarve. Smør det på bollerne. Sigt evt. også lidt flormelis over bollerne.
Få opskrifter på e-mail 1 eller 2 gange om måneden
Opskriften er udafbejdet af: Bente Nissen Lundsgaard.