Find en anden god opskrift


  • Ca. 45 minutter

Frikadeller med persillestuvede grøntsager

Ingredienser (2 personer)

Fars til ca. 14 frikadeller
500 g hakket svinekød
1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg, 50 g
1-1½ dl mini- eller letmælk
½-1 dl hvedemel
1½ spsk olie

Persillestuvede grøntsager
3-4 gulerødder, ca. 250 g
250 g blomkål i buketter
2 dl grøntsagsbouillon
250 g ærter
majsstivelse
evt. lidt frisk estragon
1 bundt persille

Sådan gør du

Rør kødet med salt. Tilsæt peber, æg og revet løg. Tilsæt melet. Rør herefter mælken i.

Varm olien på en pande ved god varme. Form farsen til frikadeller med en spiseske.
Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side, ca. 4 minutter i alt. Skru ned til middel varme.
Vend - og steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt, til de er gennemstegte. Servér 4 frikadeller til middagen.

Skær gulerødderne i meget grove stykker og blomkålen i buketter. Kog gulerødderne i bouillonen i nogle minutter. Tilsæt blomkålen og kog et par minutter mere. Tilsæt ærterne og jævn med majsstivelse udrørt i lidt vand. Smag stuvningen til med salt, peber, et par kviste estragon og hakket persille.


Få opskrifter på e-mail 1 eller 2 gange om måneden

Opskriften er udafbejdet af: Vibeke Lehn.

Tips

  • De øvrige frikadeller kan fryses til senere brug til frokost eller middag. En del af farsen kan evt. bruges til kødboller, farsbrød eller farserede peberfrugter.
  • 150 g 'Pandestegte frikadeller - max 3 % fedt' pr. person kan bruges i stedet for de hjemmelavede. 
  • Brug evt. frosne grøntsager til de persillestuvede grøntsager.

Flere tips og ideer til at du bliver bedre i køkkenet

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
2 frikadeller pr. person indgår i retten

Retten med 6% fedt i det hakkede kød
Protein 31%
Kulhydrat 47%
Fedt 22%
1575 kJ - 375 kcal

Retten med 10% fedt i det hakkede kød
Protein 29%
Kulhydrat 45%
Fedt 26%
1645 kJ - 390 kcal

Retten med 18% fedt i det hakkede kød
Protein 26%
Kulhydrat 40%
Fedt 34%
1840 kJ - 440 kcal

Ca. 375 g frugt og grønt pr. person.

6 om dagen logo 


 


Blive klogere på ernæring