Mad for de mindste henvender sig til forældre med børn i alderen 7 måneder til 2 år. De 15 middagsopskrifter kan serveres for hele familien. Opskrifterne er opbygget, så maden kan tilpasses barnets alder, og dermed er det muligt for hele familien at spise den samme mad på samme tid. Derudover er der forslag til morgenmad, frokost og mellemmåltider til barnet.

I det første leveår deles barnets kost i 3 perioder.
Perioderne passer med barnets behov for nærings-stoffer til at vokse og udvikle sig, og barnets evne til at kunne spise og fordøje maden. Det kan dog variere fra barn til barn, og derfor skal perioderne blot ses som en rettesnor.

• Mælkeperioden strækker sig fra barnet er 0-6 måneder. Det anbefales, at kosten i mælkeperioden udelukkende består af modermælk eller modermælkserstatning. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin.
• Overgangsperioden strækker sig fra barnet er 6-9 måneder. Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, før det kommer i gang med skemad. Modermælk eller modermælkserstatning dækker ikke længere barnets næringsbehov, og derfor er det nødvendigt at begynde med overgangskosten som et supplement.
  I begyndelsen kan barnet få skemad, hvor konsistensen er let flydende, blød og moset. Barnet kan begynde at få moset kød og fisk fra det er 6-7 måneder. Først i meget små portioner på ca. 1 spsk - derefter som vist i dette hæfte, hvor mosen er tykkere og grovere. Efterhånden som barnet kan begynde at tygge maden, ved 8-9 måneders alderen, skal maden moses med en gaffel eller skæres meget fint ud med en skarp kniv. Der kan også serveres bløde rugbrødshapser med pålæg.
• Familiens mad fra barnet er 9 måneder.
  Barnet kan i de fleste tilfælde spise den samme mad, som den øvrige familie spiser. Det er ved bordet, at barnet lærer af at se forældre og andre spise maden. Det er vigtigt, at hjælpe barnet med maden - og ikke presse barnet. Lad barnet røre ved maden og spise selv - også selv om det spilder til at begynde med. Det kræver træning at lære at spise og drikke - og øvelse gør mester. Husk en god stemning ved bordet øger familiens appetit.

Velbekomme!

Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt vil det være bedst, at barnet kan få dækket sit jernbehov gennem madens naturlige indhold af jern.

Med udgangspunkt i denne problemstilling foretog læge Mads Engelmann i 1996 undersøgelsen: "Kødindtagets betydning for jernstatus i slutningen af barnets første leveår" på Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen, LMC.

Undersøgelsen omfattede 41 børn, der alle var 8 måneder gamle. Børnene blev inddelt i to grupper: Den ene gruppe fik en overgangskost med 10 g kød pr. dag, og den anden gruppe
fik 27 g.

Undersøgelsen varede i to måneder til børnene var 10 måneder. Maden bestod af syv forskellige mosretter, to typer kødboller samt fem forskellige slags pålæg. Alt var tilberedt i en udgave med lavt kødindhold og en udgave med højt kødindhold. Kødet bestod af svinekød, kalvekød, oksekød, fjerkræ og fisk.

Resultaterne viste, at de børn, som fik 27 g kød om dagen, fastholdt deres blodprocent, mens de børn, som fik 10 g kød om dagen, havde et signifikant fald i blodprocenten.

Resultaterne peger således i retning af, at et øget kødindhold i kosten i slutningen af første leveår kan medvirke til at forhindre jernmangel.

Med et kødindhold på 27 g kunne man tro, at barnet ville få for meget protein og jern. Men undersøgelsen viste, at den totale mængde protein og jern fra kosten hos børnene i de to grupper ikke var forskelligt, så der skulle ikke være grund til bekymring.



Mos med 27 g kød
27 g magert svinekød
8 g majsolie
60 g kartoffel
50 g gulerod
52 g vand
3 g majsstivelse




Mos med 10 g kød
10 g magert svinekød
10 g majsolie
63 g kartoffel
60 g gulerod
56 g vand
2 g majsstivelse

Er barnet født til tiden med normal fødselsvægt, er det udstyret med jerndepoter, som dækker dets behov for jern det første halve leveår. Herefter skal barnet have dækket sit behov for jern gennem kosten.

Jernmangel
Jernmangel er den hyppigste mangelsygdom hos spædbørn efter 6 måneders alderen, så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om kosten kan opfylde behovet for jern. Typiske symptomer på jernmangel er bleghed, træthed, dårlig appetit og større risiko for infektionssygdomme - som fx forkølelse. Endelig kan jernmangel, når den er værst, føre til forringet motorisk og mental udvikling med forringet intelligens.

Efter 6 måneders alderen vil amning ikke kunne dække barnets jernbehov. Modermælkserstatning er oftest tilsat jern, som optages rimelig godt. Hvis barnet får mindst 400 ml modermælkserstatning eller tilskudsblanding tilsat jern, får det derfor dækket sit behov for jern. Indholdet af jern i almindelig mælk er lavt, og det optages dårligt. Behovet for jerntilskud er derfor helt afhængigt af, hvilken type mælk barnet får. Det er usikkert i hvilken udstrækning overgangskosten kan dække jernbehovet.

Jern i maden
Jern findes i to former i kosten. Ikke-hæmjern som udgør 85-90%, og hæmjern som udgør 10-15%. Ikke-hæmjern findes i brød, gryn, frugt, grøntsager, kød, mælk og æg og optageligheden er 2-20%, mens hæmjern findes i kød, fjerkræ og fisk og optageligheden er ca. 25%. Optaget af ikke-hæmjern vil blive højere, hvis man samtidig spiser kød og en C-vitaminrig kost.

Anbefalinger
Barnets behov for jern er allerstørst i det første leveår, hvor det vokser og udvikler sig mere end på noget andet tidspunkt i sit liv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på mælketypen og kosten i overgangsperioden. Det anbefales at give barnet jerndråber dagligt, fra det er 6 måneder, til det er 1 år, hvis det ikke dagligt får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding. Jerndråberne gives sammen med et måltid - når barnet har spist noget af maden, blandes dråberne med lidt mad eller mælk på en ske, og gives til barnet.

Det anbefales, at barnet får sin energi fra modermælk alene til det er omkring 6 måneder. Indtil 9 måneders alderen bør det meste af mælken i barnets kost være modermælk eller modermælkserstatning.

Fra 9-12 måneder kan der også gives sødmælk. Fra 1 år bør mængden af mælkeprodukter være ca. 1/2 liter pr. dag. Hvis mælkemængden er meget større, bliver kosten ensidig, og der er risiko for udvikling af jernmangel.

I 1-3 års alderen bør barnet primært drikke letmælk. Fra 3 års alderen bør det drikke de magre mælketyper - ligesom voksne. Det er minimælk, skummetmælk og kærnemælk. På denne måde stemmer mælketypen overens med den energi-mængde, barnet skal have. Udover mælk bør barnet drikke vand.

I det første leveår tilsættes 1 teske fedtstof pr. portion hjemmelavet grød og mos, med mindre det er lavet med modermælk eller modermælkserstatning. Der bør dog max. tilsættes 3 teskefulde pr. dag. Det tilsatte fedt bør fortrinsvis være vegetabilsk - eksempelvis i form af olie eller plantemargarine.

Anbefalet energifordeling i kosten 0-6 måneder
Fordelingen af protein, kulhydrat og fedt i moder-mælk og modermælkserstatning opfylder barnets behov de første 6 måneder.

6-11 måneder
Protein 7-15%
Kulhydrat 45-60%
Fedt 30-45%

1-2 år
Protein 10-15%
Kulhydrat 50-55%
Fedt 30-35%

Over 2 år og voksne
Protein 10-20%
Kulhydrat 50-60%
Fedt 25-35%

Generelt skal det forstås sådan, at kosten ikke for hvert enkelt måltid eller dag skal leve op til anbefalingerne. Det handler blot om, i den samlede kost, at følge anbefalingerne - eksempelvis over en uge. Energifordelingen og energien i middagsretterne i hæftet er angivet for hele portionen - to voksne og 1 barn. Barnets kost er i langt de fleste tilfælde tilsat ekstra fedtstof for at øge energien og tilstræbe den ønskede energifordeling. Tallene for energifordeling og -indhold findes ved alle opskrifterne her på hjemmesiden.

Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at fjerne det helt - barnet kan godt spise familiens mad, hvis man holder lidt igen med saltet ved fx først at tilsætte fond, bouillon og andre saltholdige ingredienser, når barnets portion er taget fra.

6 måneder - 1 år
Fra 6 måneders alderen kan barnets morgenmad bestå af modermælk eller modermælkserstatning supple-ret med fx grød, øllebrød eller surmælks-produkt. Efterhånden vil maden blive det væsentlige, og moder-mælk / modermælks-erstatningen vil fungere som supplement. Nedenfor er der tre forskellige forslag (morgenmad 1 - 3) til egnet morgenmad til børn i alderen 6 måneder til 1 år.

1-2 år
Morgenmaden skal give barnet energi nok til formiddagens aktiviteter. Det er ofte 12 timer siden sidste måltid. Derfor skal barnet have både mad og drikke, gerne med tid til at måltidet kan foregå i et roligt tempo. Morgenmaden kan fx bestå af grød, gryn, rugbrød, mælkeprodukter og frugt. Barnet kan drikke letmælk eller vand til maden. Der er to forslag (morgenmad 4-5) til egnet morgenmad til børn i alderen 1 til 2 år.

Morgenmad til børn i alderen 6 måneder - 1 år

	1. Havregrød med æble 1 dl havregryn koges i 2 dl vand i 2-3 minutter. Tilsæt 1 tsk olie. Server grøden med ½ revet æble og ½-1 dl modermælkserstatning eller sødmælk.
2. Øllebrød Kog en portion øllebrød af 2 skiver mørkt rugbrød uden kerner opblødt i 2 dl vand. Blend øllebrøden og tilsæt 1 tsk olie. Server øllebrøden med ½-1 dl modermælkserstatning eller sødmælk. Lav en større portion øllebrød og gem den i køleskabet i et par dage eller frys ned i passende portioner.
	3. A38 med rugbrød og banan 1½ dl A38 med ½ skive smuldret rugbrød uden kerner og ½ moset banan.

Morgenmad til børn i alderen 1-2 år

	4. Letmælksyoghurt med havregryn og frugt 1½ dl letmælksyoghurt, naturel med drys af ½ dl havregryn, ½ pære i tern og 1 spsk grofthakkede rosiner.
5. Ostemad med frisk frugt ½ skive rugbrød med ost 45+. Server med banan, æble og 1½ dl letmælk.

8 måneder - 1 år
Fra ca. 8 måneders alderen kan barnet spise små bløde rugbrødsstykker med smørbart pålæg. Vælges de fede pålægstyper kan de smøres direkte på brødet, mens de magre pålægstyper kan suppleres med plantemargarine på brødet. I denne alder skal maden være uden pynt. Nedenfor er der to forskellige forslag (frokost 1 - 2) til egnet frokost til børn i alderen 8 måneder til 1 år.

1-2 år
Barnet kan spise almindelige rugbrødsmadder med mange forskellige slags pålæg, og det er netop vigtigt at variere. Brug gerne pålæg fra alle følgende kategorier: fisk, kød, indmad, æg, grøntsager, frugt og ost - hvis der ikke gives ost til dagens øvrige måltider. Evt. pynt på brødet skal være enkelt og beskedent. De viste frokostmåltider kan medbringes i vuggestue eller dagpleje. Der er tre forslag (frokost 3-5) til egnet frokost til børn i alderen 1 til 2 år.

Frokost for børn i alderen 8 måneder - 1 år

	1. Rugbrødshapser Smør 1 skive rugbrød uden kerner med skrabet plantemargarine og server med leverpostej, avocado, torskerogn og jordbær. Hertil 1 dl modermælkserstatning eller sødmælk.
2. Rugbrødsbjælker Smør 1 skive rugbrød uden kerner med skrabet plantemargarine og server med frikadelle, makrel i tomat, blomme og kartoffel. Desuden agurk skåret i tern. Hertil 1 dl modermælkserstatning eller sødmælk.

Frokost for børn i alderen 1-2 år
Barnet kan spise almindelige rugbrødsmadder med mange forskellige slags pålæg, og det er netop vigtigt at variere. Brug gerne pålæg fra alle følgende kategorier: fisk, kød, indmad, æg, grøntsager, frugt og ost - hvis der ikke gives ost til dagens øvrige måltider. Evt. pynt på brødet skal være enkelt og beskedent. De viste frokostmåltider kan medbringes i vuggestue eller dagpleje.

	3. Rugbrødsmadder Smør evt. 1 skive rugbrød med skrabet plantemargarine og lav en klapsammenmad med leverpostej og rødbede og kvarte stykker med fiskefrikadelle, karse og agurk. Hertil æble, cherrytomater og 1 dl letmælk.
4. Fingermad Skær rugbrød i bjælker og server med frikadelle i skiver, kogt eller rå gulerod i stave, 6-8 rejer, 1 spsk ærter og 1 spsk majs. Hertil 1 dl letmælk.
	5. Pastasalat med skinketern Pastaskruer med tern af agurk, skinke og avocado dryppet med citronsaft. Hertil 1 dl letmælk.

6 måneder - 1 år
Barnet har behov for 2-3 mellemmåltider i løbet af dagen. Dels for at få energi nok, og dels fordi barnet ikke kan spise så meget ad gangen - maven kan ikke rumme så meget. Derfor skal der være et lille måltid om formiddagen og 1-2 om eftermiddagen afhængig af om aftensmaden spises tidligt eller sent. Husk også at tilbyde barnet vand i løbet af dagen.

Alt efter barnets dagsrytme og sovetider kan behovet og tidspunkterne for mellemmåltiderne variere meget, men barnet har en meget fin appetitregulering, så læg blot mellemmåltiderne ind, hvor det passer bedst til netop dit barns behov.

	1. Grød med frugtmos og ostehapser Havregrød med frugtmos af ½ skrællet æble og 1 tsk sukker. Rugbrød uden kerner med ost og jordbær skåret i små stykker. Hertil 1 dl sødmælk.
2. Rugbrødshapser og blendet frugt Rugbrød med leverpostej. Hertil agurk og kogt gulerod skåret i små tern. Jordbær blendet med sødmælk og evt. tilsmagt med lidt sukker.

1-2 år
Forslagene her på siden kan kombineres, som man har lyst, og de kan også serveres i en lidt større portion og udgøre et morgen- eller frokostmåltid.

	3. Bolle med pålæg samt frugt og grønt Bolle med ost og sildepostej og hertil agurke-stave. Banan, pære, blomme og gulerod skåret i små stykker. Hertil 1 dl letmælk.
4. Bolle med pålæg og letmælksyoghurt med drys 1 bolle med skinke og hertil udskåret avocado og cherrytomat. En portion letmælksyoghurt, naturel med drys af havregryn, æble og pære. Hertil 1 dl letmælk.

I det første leveår deles barnets kost i 3 perioder
Perioderne passer med barnets behov for næringsstoffer til at vokse og udvikle sig, og barnets evne til at kunne spise og fordøje maden. Det kan dog variere fra barn til barn, og derfor skal perioderne blot ses som en rettesnor.

• Mælkeperioden strækker sig fra barnet er 0-6 måneder
• Overgangsperioden strækker sig fra barnet er 6-9 måneder
• Familiens mad fra barnet er 9 måneder

Fra 9-månedersalderen kan barnet i de fleste tilfælde spise den samme mad, som den øvrige familie spiser. Det er ved bordet, at barnet lærer af at se forældre og andre spise maden. Det er vigtigt, at hjælpe barnet med maden - og ikke presse barnet. Lad barnet røre ved maden og spise selv - også selv om det spilder til at begynde med. Det kræver træning at lære at spise og drikke - og øvelse gør mester. Husk en god stemning ved bordet øger familiens appetit.

Her er 15 middagsopskrifter med svinekød, som kan serveres for hele familien. Opskrifterne er opbygget, så maden kan tilpasses barnets alder, og dermed er det muligt for hele familien at spise den samme mad på samme tid.

Wokstrimler med spidskål og nektariner

Frikadeller med stuvede grøntsager

Kødboller i rød karry og kokosmælk

Labskovs af nakkefilet og rodfrugter

Koteletter med balsamico og peberfrugter

Citrondampet skinkemignon med grøn bulgur

Tortillaer med kødfyld

Sauté-skiver med tomatragout og couscous

Skinkeschnitzler, stegt selleri og champignonsauce

Wokstrimler med sursød sauce og sukkerærter

Salviestegt svinemørbrad med pastagratin

Grønne karbonader med porrer og kartofler i fad

Mørbradbøffer med æble-sennepssauce

Skinkeschnitzler teriyaki og rodfrugter med tzatziki

Skinkespid med pesto, stegte tomater og kartoffelsalat

• Tilbyd barnet sund og varieret mad i en hyggelig atmosfære - det er den bedste forudsætning for at give barnet gode kostvaner.
• Barnet er født med en naturlig appetitregulering. Derfor spiser det, når det er sultent og lader være, hvis det ikke er sultent. Lad være med at ødelægge appetitreguleringen ved at lokke mad i barnet eller overfodre det på anden måde.
• Barnet har varierende appetit - ofte fra dag til dag - endda fra måltid til måltid - det er helt naturligt. Derfor skal mængden af mad på billederne kun ses som et forslag.
• Hvis barnet ellers trives og vokser, som det skal, så slap bare af og lad barnet spise den mængde mad det har lyst til. Barnet dør ikke af sult, hvis det ikke spiser til et måltid.
• Det er de voksne, som bestemmer, hvad barnet skal spise, og det er barnet, som bestemmer, hvor meget det spiser.

Hvis du vil vide mere Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad, Komiteen for Sundhedsoplysning. Kort og godt om amning. Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn. Sundhedsstyrelsen. Ovennævnte kan bestilles på www.sundhedsoplysning.dk Sunde børn leger bedst og Sund mad fra starten. Forbrugerstyrelsen. Kan bestilles på www.forbrug.dk